Krænket på pladsen? Nu kan du få hjælp

Nye retningslinjer skal hjælpe håndværkere, der føler sig krænket på deres arbejde. Et skridt i den rigtige retning, mener psykolog

En ny aftale, som arbejdsmarkedets parter er blevet enige om, gør det lettere at klage, hvis man er blevet krænket på arbejdet. Foto: Colourbox
En ny aftale, som arbejdsmarkedets parter er blevet enige om, gør det lettere at klage, hvis man er blevet krænket på arbejdet. Foto: Colourbox

En kollega råber noget ubehageligt, når du går forbi, klapper dig i numsen eller ignorerer dig, så du føler dig uvelkommen.

Tidligere er Arbejdstilsynet kun gået ind i sager, hvor der er foregået systematisk chikane på byggepladsen. Derfor har det været svært for byggearbejdere at søge om hjælp, hvis de i enkelte situationer har følt sig krænket. Men det har Arbejdstilsynet nu gjort op med.

Som et led i en ny aftale, som arbejdsmarkedets parter er blevet enige om, kan tilsynet fremover træffe afgørelser i alle situationer, hvor en person har følt sig krænket over en andens opførsel. Det skriver Dagens Byggeri.

De psykiske forhold på en arbejdsplads er utroligt vigtige, og noget Arbejdstilsynet allerede lægger energi i. Derfor bliver det ikke et problem for tilsynets ansatte at vurdere sager om krænkelse i byggeriet, vurderer kontorchef hos Arbejdstilsynet Sofie Bisbjerg overfor mediet.

– Den nye vejledning for krænkende handlinger skal ses som et ekstra værktøj i Arbejdstilsynets værktøjskasse, som de tilsynsførende allerede er uddannet til at bruge, siger hun til Dagens Byggeri.

Sofie Bisbjerg understreger, at selv om det nu er blevet lettere at klage til Arbejdstilsynet, er der stadig krav for, hvornår tilsynet går ind i sager.

– Minimumsgrænsen for, at Arbejdstilsynet vil træffe afgørelse om krænkende handlinger, er, at krænkelserne skal udgøre en risiko for det fysiske eller psykiske helbred, siger hun til Dagens Byggeri.

Krænkende babyjoke
Men så let er det ikke, mener arbejds- og organisationspsykolog Mille Mortensen. Det kan ifølge hende være svært at vurdere, hvornår en persons opførsel over for en anden rent faktisk udgør en fysisk eller psykisk helbredsrisiko.

– Jeg har talt med en håndværker, som kom tilbage på arbejde, efter hans kæreste havde født et dødfødt barn. Hans sjak sagde til ham: ’At så skyldte han en kvajebajer’, fortæller Mille Mortensen til Dagens Byggeri.

Det virker som en grænseoverskridende og usympatisk opførsel. Men hvis det er en del af kulturen på den pågældende arbejdsplads, at man er grov, når man vil vise sympati eller medfølelse over for en kollegas situation, kan det pludselig virke mindre voldsomt, påpeger Mille Mortensen.

– Ens grænser er ikke skåret i granit. De rykker sig alt efter, hvor man arbejder, siger hun til mediet.

Mille Mortensen understreger dog overfor Dagens Byggeri, at det er et kæmpe skridt i den rigtige retning, at Arbejdstilsynet fremover vil tage udgangspunkt i den krænkedes opfattelse at situationen, når det skal vurdere den type sager.

Skærm

Hent flere
Hent flere