Læser spørger: - Må man selv bygge reoler i varebilen?

Hvad siger reglerne egentlig, når det gælder udformning af lastrummet i en varebil? Bliv klogere her

Man må godt bygge varebilsreoler selv, men det kan være vanskeligt at bygge noget, som er holdbart. Foto: Sortimo
Man må godt bygge varebilsreoler selv, men det kan være vanskeligt at bygge noget, som er holdbart. Foto: Sortimo

’Hej Alt Om Varebiler. Kan I oplyse mig om regler om opbygning af varerum i en varevogn?’

Sådan startede en messenger-besked, som blev sendt til mediet Alt Om Varebiler for nyligt.

Det var Kristoffer, der skrev. Han og en kammerat ville gerne selv lave hylder i varerummet på en varebil. Men de var ikke sikre på reglerne på området.

’Spørgsmålet er, om jeg selv må lave en opbygning med skabe og hylder i mit varerum – den vil blive konstrueret af træ, og selvfølgelig på en sådan måde at det er solidt. Eller SKAL man installere noget af stål fra en opbygger?,’ fortsatte Kristoffer i sit spørgsmål.

Det er muligt at finde reglerne på nettet, men på Alt Om Varebiler besluttede de at spørge en ekspert, og Ekstra Bladet har fået lov at bringe resultatet af den forespørgsel.

Ingen krav
For at blive klogere på spørgsmålet tog Alt Om Varebiler fat i Marc Troels-Smith, der er salgschef i Sortimo i Danmark.

Firmaet er specialiseret i indretning af varebiler, og de er helt med på beatet i forhold til, hvad man skal gøre sig af overvejelser.

– Der er desværre ingen krav, som specifikt er rettet imod opbygningen af reolerne i varerummet på kassevogne. Men man skal selvfølgelig overholde de regler, der findes i forhold til opbevaring og fastsurring af løst gods, fortæller Marc Troels-Smith.

Det betyder derfor, at Kristoffer og hans ven gerne selv må bygge reoler i varebilen. Men Sortimos salgschef mener ikke, det er en god idé.

– Det er meget svært selv at konstruere en reol, som kan holde i tilfælde af en ulykke, da de færreste har forudsætningerne for det. Langt de fleste hjemmegjorte reoler kan ikke holde til en ulykke og optage energien fra indholdet af reolen, siger han.

Læs flere artikler på: altomvarebiler.dk

Systemer er crashtestet
Han nævner en række punkter, der er værd at tænke over i forbindelse med indretningen af varebilens varerum.

– Hos Sortimo har vi igennem de seneste 40 år altid haft allerhøjeste fokus på sikkerhed for chaufføren i tilfælde af en ulykke. Derfor har vi løbende gennemført mange crashtests af vores indretningssystemer for at sikre, at det kan holde til de voldsomme kræfter, der frigives under en ulykke. Der er mange forudsætninger, der skal overholdes for, at en indretning kan crashtestes, siger Marc Troels-Smith.

– Kraftfordeling, montagepunkter, opbygning, crumblezones osv. Så derfor vil vi anbefale, at man altid benytter en professionel opbygger, som monterer crashtestet indretning, når bilen skal indrettes – for en sikkerheds skyld, uddyber han.

Skærm

Hent flere
Hent flere