Mercedes' nye X-klasse: - Den kan trække tre heste eller en yacht på otte meter

Mercedes-Benz har netop præsenteret en pickup med navnet X-klasse

  • Mercedes' nye X-klasse er efter tyskernes eget udsagn den eneste pickup fra et luksusmærke. Foto: Mercedes-Benz
Mercedes' nye X-klasse er efter tyskernes eget udsagn den eneste pickup fra et luksusmærke. Foto: Mercedes-Benz

Herhjemme kender vi især Mercedes-Benz for de mange taxaer, som ofte er af E-klassen, men nu vil den tyske bilgigant indtage et nyt marked.

For Mercedes-Benz har netop præsenteret en ny pickup under navnet X-klasse, og tyskerne siger selv, at det er den første af sin slags fra en bilproducent i luksussegmentet.

'X-klasse er den første pickup fra en premium bilproducent. X-klasse forener de klassiske dyder fra en pickup - robusthed, funktionalitet, styrke og offroad-egenskaber - med de karakteristika, som man kender fra Mercedes - design, komfort, køredynamik og sikkerhed', skriver Mercedes-Benz selv i en pressemeddelse om den nye pickup.

Der venter en luksuriøs oplevelse bag rattet, oplyser bilgiganten Mercedes-Benz. Foto: Mercedes-Benz Der venter en luksuriøs oplevelse bag rattet, oplyser bilgiganten Mercedes-Benz. Foto: Mercedes-Benz  

Og hvad kan købere så forvente?

Ja, hvis du køber den største motor, som bliver lanceret i modellen midt på året i 2018, så får du en V6 dieselmotor med 258 hestekræfter.

Fra start lanceres X-klasse med to forskellige dieselmotorer og en benzinmotor. Dieselmotorerne er på henholdsvis 163 og 190 hk, mens benzinmotoren har 165 hk.

Firehjulstræks er standard på X-klassen, så kunderne er sikre på at kunne trække hestetraileren eller lystyachten. Foto: Mercedes-Benz Firehjulstræks er standard på X-klassen, så kunderne er sikre på at kunne trække hestetraileren eller lystyachten. Foto: Mercedes-Benz

Se også: Ford forfiner storsælgende varevogn

Yacht på otte meter
For at understrege pointen om, at X-klasse er bygget til terrænet, kommer alle udgaver med Mercedes' 4-Matic firehjulstræk og low range-gearkasse, som kommer dig til gode i terrænet. Differentialespærre kan tilkøbes.

I den tilhørende pressevideo viser Mercedes ganske tydeligt, hvilket segment bilen er rettet mod - de velhavende kunder, som har brug for en luksuriøs arbejdshest.

Det samme er tilfældet i pressemeddelsen, hvor Mercedes praler med X-klassens evne som trækhest.

- X-klassen har en nyttelast på op til 1.1 ton. Det er nok til at transportere 17 fulde 50-liters øltønder på ladet. Den er desuden i stand til at trække 3.5 tons på krogen, og den kan også trække en trailer med tre heste i eller en otte-meter yacht, skriver Mercedes-Benz.

Som Mercedes også selv beskriver er antallet af oplagte konkurrenter få, da der er tale om et nichesegment.

Low-range gearkasse og differentialespæære (ekstraudstyr) gør X-klasse habil i terrænet. Foto: Mercedes-Benz Low-range gearkasse og differentialespæære (ekstraudstyr) gør X-klasse habil i terrænet. Foto: Mercedes-Benz  

Når bilen i slutningen af 2017 rammer de primære markeder Argentina, Brasilien, Sydafrika, Australien og New Zealand samt Europa, vil Daimler AG som producenter af bilen have investeret ikke mindre end et trecifret millionbeløb i Euro i udviklingen af X-klassen.

X-klassen er baseret på Nissans pickup Navara.

De danske priser for X-klassen kendes endnu ikke. Pickuppen vil i første omgang blive solgt af Mercedes-Benz Erhvervsbiler som varebil med to sæder.

En Nissan Navara starter ved en halv million kroner som personbil, så et kvalificeret gæt vil nok lande på 700.000 for personbiludgaven af en X-klasse.

Seneste Nyt
Mest læste
Mest læste i Håndværkeren
Hent flere