Metrosikkerhed er stadig kritisabel

Selvom sikkerheden er blevet bedre på Københavns metrobyggeri, er den stadig ikke god nok. Sidste år var byggeriet Danmarks farligste, viser opgørelse fra Arbejdstilsynet

Sikkerheden rundt omkring på metrobyggepladserne har ikke været i orden. Sidste år var det Danmarks farligste byggeri. Privatfoto
Sikkerheden rundt omkring på metrobyggepladserne har ikke været i orden. Sidste år var det Danmarks farligste byggeri. Privatfoto

Farlige stilladser, giftige dampe og elektriske tavler druknet i vand. Sådan beskriver elektriker Bo Arleth sin hver dag, da han arbejdede på det københavnske metrobyggeri.

- Det var kritisabelt og ikke et sted, man havde lyst til at arbejde, siger han i dag. Bo Arleth var elektrikeren, der gjorde opmærksom på den farlige byggeplads på sin Facebook-profil for derefter at blive fyret.

- Der var problemer med sikkerheden fra første dag og på samtlige byggepladser. Ingen af de sikkerhedsansvarlige lyttede. Tværtimod, fortæller Bo Arleth. Tallene bekræfter hans observationer. Sidste år fik metrobyggeriet en ufrivillig førsteplads som Danmarks farligste arbejdsplads efter en analyse, som Ugebrevet A4 havde lavet på baggrund af tal fra Arbejdstilsynet.

Se også: Venstre-manden, der elsker træ

Hver fjerde dag sidste år kom en håndværker til skade ved det københavnske metrobyggeri, og Arbejdstilsynet måtte gribe ind hele 296 gange over for farlige arbejdsforhold. 197 af indgrebene var såkaldte strakspåbud, og det tal er steget markant siden 2011, hvor Arbejdstilsynet kun kom med fem såkaldte strakspåbud. Strakspåbud betyder, at arbejdsmiljøet er så dårligt, at det skal forbedres straks.

Udviklingen er vendt
Stigningen i antallet af strakspåbud kan dog skyldes den øgede kontrol omkring byggeriet, som blev igangsat sidste år, og som måske har båret frugt i dag. Allerede i 2013 begyndte Copenhagen Metro Team (CMT) at sætte ekstra fokus på sikkerheden. Det har sendt alle medarbejdere på sikkerhedskurser, og nu er der en sikkerhedskoordinator på samtlige 22 byggepladser.

Opgjort i forhold til arbejdstimer er antallet af arbejdsulykker nedbragt med knap en tredjedel, selvom tallet reelt set er steget fra 71 arbejdsulykker i 2013 til 88 i 2014, men fordi arbejdstimerne samtidig var fordoblet, giver det en reduktion i statistikerne, fortæller Sigurd Nissen-Petersen, der er kommunikationschef hos CMT. Han erkender, at metrobyggeriet har været præget af ulykker.

Se også: 5 fede powertools

- Vi er ikke i mål, og selvom vi også kommer til at se ulykker i fremtiden, så skal vi nedbringe antallet så meget som muligt, siger han og mener, at de mange ulykker skyldes, at metrobyggeriet er en stor og kompleks opgave.

- Det er Europas største metrobyggeri, og vi har medarbejdere fra mange forskellige lande, som forstår og håndterer arbejdsmiljø forskelligt. Derudover er der en masse underleverandører, som erstatter hinanden. Og i overgangen vil der altid opstå et væld af misforståelser, forklarer han og fortæller videre, at fremtidens opgave er at sikre opfølgning på ulykkerne, oplæring af alle medarbejdere og bedre kommunikation.

Kunne være mønsterarbejdsplads
Mattias Tesfaye, der er folketingskandidat for Socialdemokraterne, er enig med CMT i, at man ikke kan undgå ulykker, og at det er blevet bedre med sikkerheden. Men han er ikke tilfreds endnu.

- Jeg synes, det er pinligt, at der har været så dårlig opstart på et offentligt byggeri. Og der har været for mange påbud, siger han. Han mener, at den manglende sikkerhed skyldes den struktur, som CMT benytter på byggeriet.

- De fleste ansatte er lejet ind fra udenlandske vikarbureauer. Det vil sige, at der ikke er nogen rutine og kontinuitet. Al forskning viser, at rutine skaber sikkert arbejdsmiljø, og det er ærgerligt, for metrobyggeriet kunne have blevet en mønsterarbejdsplads med en anden struktur, siger Mattias Tesfaye.

Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere