Mindst hver femte dansker køber sort arbejde

En stor del af danskerne kryber fortsat under skattefars radar, når det handler om at betale skat på arbejde, viser ny undersøgelse. Fænomenet er formentlig langt større, siger skatteforsker

Vi bliver hverken bedre eller dårligere til at betale skat på arbejde, vurderer skatteforsker. Arkivfoto: Jens Dresling
Vi bliver hverken bedre eller dårligere til at betale skat på arbejde, vurderer skatteforsker. Arkivfoto: Jens Dresling

Det kan hurtigt blive en dyr fornøjelse, når der skal laves noget på huset, og i nogle tilfælde kan det få folk til at blinke lidt ekstra med øjnene, når de spørger om prisen – i håbet om at håndværkeren så måske vil udføre arbejdet 'orange', som DSB-Harry ville sige det.

Eller sagt på en anden måde – hvis vi ikke siger det til skattefar, skal han ikke have en bid af kagen.

Mange kender med stor sandsynlighed situationen og nogle måske endda fra begge sider af bordet. Ifølge en ny rundspørge, som analysefirmaet YouGov har foretaget for sammenligningstjenesten Samlino.dk, har én ud af fem danskere i løbet af de seneste to år betalt for at få udført sort arbejde.

9 procent siger, at de har gjort det én gang i perioden, mens 11 procent siger, de har gjort det flere gange. Dermed har hver femte dansker i løbet af de seneste to år tilsyneladende fået udført arbejde, som de af den ene eller anden grund ikke har fortalt Skat om.

Analysefirmaet har også spurgt, hvordan det står til hos håndværkerne selv, og hvor mange der har udført et stykke kulsort arbejde.

Her svarer flere end hver ottende håndværker, at de selv har bidraget til den danske skyggeøkonomi - og 8 procent siger, at de har gjort det flere gange.

Tallet kan være lavt sat
- Jeg er umiddelbart ikke overrasket over resultaterne i den undersøgelse, siger Kristian Hedeager Bentsen fra Rockwool Fondens Forskningsenhed.

Han har gennem de seneste fire år analyseret danskernes brug af sort arbejde.

- Vores egne undersøgelser viser faktisk, at det er helt op mod 40 procent, der køber sort arbejde, og 20 procent, der udfører det. Så hvis vores tal står til troende, så er omfanget i realiteten langt større, end hvad den undersøgelse fortæller, siger han.

Rockwool Fonden har senest offentliggjort tal for danskernes brug af sort arbejde i 2017.

Forskellen på resultaterne handler ifølge Kristian Hedeager Bentsen i bund og grund om, at det er svært at lave en undersøgelse af sort arbejde, fordi der er mange ting, som kan være vanskeligt at få et retvisende svar på.

Blandt andet kan det være svært for folk at huske, hvad de har fået lavet sort, ligesom det for nogle kan være en svær ting at indrømme, fordi det i sagens natur er ulovligt.

Kristian Hedeager Bentsen hæfter sig ved, at udviklingen er relativt stabil, og at der ikke er meget, der tyder på, at vi bliver hverken bedre eller dårligere til at betale skat på vores arbejde.

Der var et fald i antallet af danskere, der køber sort arbejde, fra 50 procent i 2010 til 40 procent i 2014, men hos dem der udfører sort arbejde har udviklingen ligget på nogenlunde samme niveau i mange år.

- Vi har jo ry for at være et samfund, der normalt er relativt glade for at betale vores skatter. Men vi kan samtidig se i vores undersøgelser, at de personer, der føler et behov for at snyde i skat, alligevel nok skal finde en måde at gøre det på. Det er meget udbredt at købe sort arbejde i Danmark og noget, en betydelig del af danskerne har engageret sig i, siger Kristian Hedeager Bentsen.

Skattesnyd for milliarder
Forskerne hos Rockwool Fonden har desuden forsøgt at estimere, hvor meget det sorte arbejde betyder for økonomien i det danske samfund.

I en udgivelse fra sidste år vurderer de, at værdien af sort arbejde udgjorde cirka 2,2 procent af Danmarks BNP i 2016.

Det svarer i kroner og øre til arbejde for mellem 34 og 59 milliarder kroner, som det år ikke blev opgivet til skattefar.

Det beløb kan dog ikke overføres direkte til tabte skatteindtægter for samfundet. Blandt andet fordi mange af de sorte penge ryger i almindelig cirkulation - så når håndværkeren eksempelvis får nogle tusinde sorte kroner i hånden, bruger hun dem på mad, husleje og andre almindelige udgifter, der alligevel i sidste ende beskattes.

På samme måde betales der typisk også moms og afgifter af de materialer, der benyttes til det sorte arbejde. Så det egentlige tab for samfundet er efter alt at dømme stadig lidt af en gåde - i hvert fald er det noget af et komplekst regnestykke, der ikke bare lige løses.

Men det gør dog ikke det sorte arbejde mindre ulovligt. Heller ikke selv om mange danskere øjensynligt fortsætter ufortrødent med at benytte sig af det.

Skærm

Hent flere
Hent flere