Gå til artikel om 1 sek
Gå til artikel
Swipe header Håndværkeren

Ny konge i klassen? Her er den bedste varebil

Volkswagen Transporter har siddet tungt på tronen i varebilsklassen, men Ford er godt i gang med at kapre den magtposition. Men hvilken af de to er den bedste bil?

  • De to testbiler passer perfekt ind på byggepladsen, hvor der i forvejen holder bunkevis af Volkswagen Transpotere og Ford Transit Custom'er. Foto: Jeppe Gudmandsen
De to testbiler passer perfekt ind på byggepladsen, hvor der i forvejen holder bunkevis af Volkswagen Transpotere og Ford Transit Custom'er. Foto: Jeppe Gudmandsen

Der har altid været en kamp om håndværkernes gunst i den klasse, som Volkswagen Transporter og Ford Transit, der nu hedder Ford Custom, har regeret i.

I 2010 kunne Volkswagen bryste sig af en andel på cirka 20 procent af det danske varebilsmarked, hvilket er imponerende sager, og mærket sad da også tungt på tronen i mange år med Ford som en fast nummer to.

Det ser dog ud til, at den rangorden for alvor er vendt på hovedet. Det lader nemlig til, at Ford i år tager 20 procent af det danske varebilsmarked, mens Volkswagen tager cirka 13 procent af det samlede salg.

Det kræver et nærmere kig på bilerne, for afspejler deres kvaliteter, at rollerne er byttet om?

Komfort som en personbil
De to biler har en masse ligheder, men også en række forskelle, som du som håndværker bør overveje, inden du vælger, hvilket logo der skal pryde frontgrillen på din nye varebil.

Ford Custom. Foto: Jeppe Gudmandsen Ford Custom. Foto: Jeppe Gudmandsen

Volkswagen Transporter. Foto: Jeppe Gudmandsen Volkswagen Transporter. Foto: Jeppe Gudmandsen

Begge biler imponerer med en glimrende kørekomfort, og selv ved motorvejshastighed på 130 km/t er støjniveauet i kabinen så lavt, at man med normal stemmeføring holder en afslappet samtale med sin passager.

Det gør det også muligt at tale med kunder på telefonen, der er koblet op på et bluetooth-system, der er standard i begge biler.

Begge bilers bluetooth fungerer upåklageligt, og lydkvaliteten er god, dog med en anelse bedre forbindelse i Volkswagens system – men det kan også skyldes telefonens forbindelse.

Fords kabine er indrettet med mange praktiske aflæggerum og flaskeholdere. Rummet under passagersædet har adgang til varerummet, som giver 40 centimeters ekstra længde. Læderrattet er en praktisk detalje og selv om det tager lidt længere tid at blive dus med Fords radio og øvrige funktioner, fungerer det upåklageligt. Indfarvede kofangere giver et moderne udseende. Foto: Jeppe Gudmandsen Fords kabine er indrettet med mange praktiske aflæggerum og flaskeholdere. Rummet under passagersædet har adgang til varerummet, som giver 40 centimeters ekstra længde. Læderrattet er en praktisk detalje og selv om det tager lidt længere tid at blive dus med Fords radio og øvrige funktioner, fungerer det upåklageligt. Indfarvede kofangere giver et moderne udseende. Foto: Jeppe Gudmandsen

I kabinen har især Ford sørget for mange aflæggerum og plads til, at man kan have flasker i forskellige størrelser placeret sikkert i kopholdere, der er placeret i praktisk rækkevidde i forhold til rattet.

Fordens rat føles lækrere end det i Transporteren, hvilket skyldes en læderlignende overflade, og at der er knapper til at styre radio, telefon og fartpilot.

Ford Custom. Foto: Jeppe Gudmandsen Ford Custom. Foto: Jeppe Gudmandsen

Her må Transporteren nøjes med et plastikrat, der ikke har nogle af de funktioner, Forden disker op med. Det er ærgerligt for Transporter, for det er en lille ting, der giver en god fornemmelse mellem hænderne.

Rattet i Transporter er ikke lige så lækkert som i Transit Custom og har heller ikke ratbetjening af radio. Der er dog fartpilot og bluetooth som standard. Klassisk, stilrent VW-look giver bilens forende karakter, men indfarvede kofangere ville klæde bilen. Siddekomforten er god og under passagersædet er der et aflæggerum, men der er ikke adgang til varerummet som i Custom. Foto: Jeppe Gudmandsen Rattet i Transporter er ikke lige så lækkert som i Transit Custom og har heller ikke ratbetjening af radio. Der er dog fartpilot og bluetooth som standard. Klassisk, stilrent VW-look giver bilens forende karakter, men indfarvede kofangere ville klæde bilen. Siddekomforten er god og under passagersædet er der et aflæggerum, men der er ikke adgang til varerummet som i Custom. Foto: Jeppe Gudmandsen

Transporterens kabinedesign er, som vi kender det, og det er en god ting. De forskellige greb og knapper sidder, hvor du forventer dem, og betjeningen af radio og telefonen er intuitivt at betjene.

Især Customs radio og øvrige funktioner i midterkonsollen er mere uoverskuelige ved første øjekast, men det er måske prisen for et mere vovet interiørdesign.

Volkswagen Transporter. Foto: Jeppe Gudmandsen Volkswagen Transporter. Foto: Jeppe Gudmandsen

Overskud og køreegenskaber
Begge biler leverer et imponerende overskud på trods af, at det ikke er de mest effektfulde modeller. Custom trækker lystigt af sted med bare 2100 omdrejninger ved 130 km/t, hvilket er utrolig behageligt.

Det samme er tilfældet i Transporter, som trækker kraftigt, og også snurrer med et meget acceptabelt omdrejningsniveau ved motorvejshastighed.

Custom har lang akselafstand, hvilket betyder, at den er retningsstabil på trods af, at den kører med en gammeldags, stiv bagaksel med bladfjedre.

Den konstruktion lægger man først for alvor mærke til, hvis man kører på ujævne overflader som brosten eller vejbump. Her krakelerer Customs polerede overflade en smule, inden den igen finder fatningen på jævn vej.

Transporter tager ujævne overflader med anderledes ro og komfort. Dens individuelle baghjulsophæng med skruefjedre absorberer ujævnhederne langt bedre, og gør køreoplevelsen meget personbilsagtig.

Det skal dog siges, at begge biler var tomme i testen, og at et halvt ton i varerummet måske ville få bilerne, og især Custom, til at opføre sig mere civiliseret, da de jo er er bygget til at køre med en last i varerummet.

Praktiske løsninger
I varerummene har de begge detaljer, der er stærkere end den anden. Du skal derfor vurdere, hvad der er afgørende for dig.

Ford Custom har en smart detalje under passagersædet, der kan bruges som gemmested til værdier, du ikke vil have liggende frit fremme i kabinen.

Rummet under sædet i Custom har også en ekstra funktion, da der er en lem fra varerummet, der giver adgang til 40 centimeter ekstra længde, så selv Custom med kort akselafstand kan have 308 centimeter lange genstande med.

Det er en praktisk detalje, som kan være guld værd, når der skal fragtes lange genstande.

Ford Custom. Foto: Jeppe Gudmandsen Ford Custom. Foto: Jeppe Gudmandsen

Transporter har også rummet under passagersædet, men der er ikke adgang fra varerummet. Til gengæld har Transporter den bedste bund i varerummet, som virker skridsikker, og der er øjer til at fastspænde gods.

Volkswagen Transporter. Foto: Jeppe Gudmandsen Volkswagen Transporter. Foto: Jeppe Gudmandsen '

Ford Customs varerum virker også gennemført med øjer til at fastspænde gods, men bunden i rummet virker glat og knap så skridsikker som i Transporter.

Overordnet set ligger de to meget tæt, og meget kan afhænge af, hvilken type kørsel og hvor meget plads, der er brug for.

Prisforskellen på den testede Transporter TDI med 150 hk og den lidt svagere Custom Trend med 130 hk er cirka 21.000 kroner eksklusiv moms, hvis begge biler er med kort akselafstand.

Den prisforskel virker rimelig, når man tænker på den ekstra effekt, så det skal være andre faktorer, der bør være udslagsgivende for dit valg.

I sidste ende er det utroligt tæt løb, men Transporter er et mulehår foran på grund af den intuitive kabine, den ekstra effekt og de mere personbils-agtige køreegenskaber.

Her er den perfekte varevogn til bykørsel

Læs også

Seneste Nyt
Mest læste
Mest læste i Håndværkeren
Hent flere