Pust – jeg har slået mig

Alene i 2013 var der 4.698 anmeldte arbejdsulykker i bygge- og anlægsbranchen, men mange håndværkere er ikke opmærksomme på dem. Her gennemgår vi de mest almindelige skader, og hvordan du undgår dem

En båndsav er lige så effektiv i knogler som i ædeltræ, og der skal ikke mange sekunders uopmærksomhed til, før det er slut med at spille playstation derhjemme. Foto: Hanne Gabel Christensen
En båndsav er lige så effektiv i knogler som i ædeltræ, og der skal ikke mange sekunders uopmærksomhed til, før det er slut med at spille playstation derhjemme. Foto: Hanne Gabel Christensen

Håndværkere er ikke skrøbelige, men de er samtidig en af de erhvervsgrupper, som er mest udsat for arbejdsulykker. I 2013 blev der i bygge- og anlægsbranchen anmeldt ikke færre end 1618 erhvervssygdomme, som er den slags arbejdsskader, der kommer løbende.

- Det ser skidt ud med hensyn til arbejdsskader. Det er en af de brancher, hvor der er mange ulykker og nedslidningsskader. Ulykker ses primært hos håndværkere, forklarer Ulla Sørensen, arbejdsmiljøpolitisk chef i 3F.

Se også: Hver femte håndværker får en arbejdsskade

Arbejdsskader er ikke kun ulykker
Der er vist ingen, som er i tvivl om, at det er en arbejdsskade at skære fingeren af i en maskine. Men en arbejdsskade kan også opstå af dårligt arbejdsmiljø. Det er som regel overbelastning gennem længere tid, eller hvis du får nedsat hørelse af at arbejde i larmende omgivelser. Men det er et problem, som ikke alle håndværkere er opmærksomme på, forklarer Jan Toft Rasmussen, som er arbejdsmiljøkonsulent i Dansk Metal.

- De små selvstændige håndværkere er meget optaget af at aflevere deres arbejde til tiden.

- De skal holde på deres kunder ved at levere en kvalitet og pris, der holder. De er ikke nødvendigvis opmærksomme på, om medarbejderne har ordentlige forhold.

Ofte går det bare en smule for stærkt, når akkorden skal nås. Enten glemmer man sikkerhedsline, eller måske er jorden for blød under liften, og så går det rigtig galt. Foto: Christer Holte
Ofte går det bare en smule for stærkt, når akkorden skal nås. Enten glemmer man sikkerhedsline, eller måske er jorden for blød under liften, og så går det rigtig galt. Foto: Christer Holte
 

Hårdt fysisk arbejde giver nedslidning
Ifølge Lene Christiansen, der er forbundssekretær i Dansk Elforbund, en af årsagerne til, at kroppen bliver slidt før tid af det hårde fysiske arbejde, som håndværkere har.

- Over tid gør det fysisk hårde arbejde, at man får funktionsnedsættelse i kroppen, fordi den bliver slidt ned.

- Her er vi meget udfordret på knæ, nakke/skuldre og ryg, fordi vi arbejder over skulderhøjde, når man f.eks. sætter en lampe op.

Nogle anmelder ikke deres skade
I 2013 var der ifølge arbejdstilsynet var der 4698 arbejdsulykker i bygge- og anlægsbranchen. Men statistikken behøver ikke at være retvisende, for der kan sagtens være mange flere håndværkere derude, der går rundt med en arbejdsskade.

Skærm

Hent flere
Hent flere