Annonce:
Annonce:

Ranger Raptor er badass

Første generation Ford Ranger Raptor blev på rekordtid en meget hædret bil. Nu er bilproducenten klar med en ny generation. Vi tager første tur i krævende omgivelser

Det her kan du ikke gøre i din Ford Transit. Foto: PR
Det her kan du ikke gøre i din Ford Transit. Foto: PR
Annonce:

Ekstra Bladet Håndværkeren var inviteret til Spanien af Ford Danmark.

Barcelona (Ekstra Bladet Håndværkeren):

’Full power – then jump,’ lyder det roligt fra passagersædet fra den kvindelige Ford-instruktør.

Vi nærmer os en pukkel på grusvejbanen, hvorefter vejen knækker mod højre. Hun mener sagtens, at jeg kan køre hurtigere, så vi er sikre på at få luft under alle fire hjul på den nye Ford Ranger Raptor, som jeg sidder bag rattet i. Med 90-100 km/t hamrer vi hen over puklen, og i et splitsekund er der stilhed, mens vi svæver.

Jeg letter foden fra speederen, inden vi på overraskende rolig vis lander på grusbanen igen.

Den seks-cylindrede benzinmotor arbejder hårdt. Motoren er en af de store nyheder i anden generation Ranger Raptor.

Annonce:

Et kritikpunkt af første udgave var den 2,0-liters dieselmotor med 200 hk, som aldrig rigtig var potent eller saftig nok, til at man følte, at motoren matchede resten af bilens potentiale.

Det har Ford rettet op på i den nye Ranger Raptor.

Hjertet er nu en 3,0-liters seks-cylindret Ecoboost-benzinmotor, som yder 292 hk og 491 Nm, og det gør kun Raptor endnu federe, at den nu er motoriseret af en stærk V6’er, hvis lydbillede er væsentligt federe og mere råt at lytte til.

Et mere moderne interiør. Foto: PR
Et mere moderne interiør. Foto: PR
 

I høj fart
Lokationen for den internationale pressevisning af Ford Ranger Raptor foregår på et imponerende offroad-anlæg i baglandet til Barcelona.

Her er udfordringer, som man ikke kan begribe er mulige at overkomme i noget med fire hjul.

Første del af dagen går med højhastighedsture rundt på en kuperet grusbane, hvor jeg blandt andet får hoppet i den store pickup.

Noget af det, der adskiller Ford Ranger Raptor fra mange andre offroadkonkurrenter, er, at pickuppen er udviklet til at kunne tackle offroadkørsel i høj fart.

Annonce:

Med inspiration fra de udmarvende Baja-racerløb kan den særlige FOX-affjedring i Raptor absorbere huller og ujævnheder i underlaget, selvom farten er høj.

På grusbanen beviser Ranger Raptor, at den stadig er kongen af hårdføre offroadere. Det er ufatteligt, at man kan køre så hurtigt på løst underlag i en serieproduceret pickup, som kan købes af dig og mig.

Hen mod et relativt skarpt højresving, hvor grusvejen samtidig falder stejlt, fortæller alle sanser og instinkter mig, at jeg burde køre langsommere, hvis jeg vil være sikker på, at vi ikke ender på taget.

Men Forden finder greb i gruset, hvor man ikke forestiller sig, at der er greb, og uden at kny det mindste flyver vi videre rundt, mens støvlet hvirvler rundt på ladet, og skærmkasserne fyldes med småsten.

Sportslige sæder hører sig til. Foto: PR
Sportslige sæder hører sig til. Foto: PR
 

Annonce:

Bjergged
Stadig høj på adrenalin fra turen rundt på grusbanen er det tid til at finde ud af, hvad Ranger Raptor kan, når farten sænkes markant, men offroad-udfordringerne til gengæld bliver ulig noget andet, jeg nogensinde har prøvet før.

En af nyhederne i Ford Ranger er blandt andet en ny infotainmentskærm med Fords eget Sync 4v-intotainment. Via skærmen kan man også betjene det særlige offroad-program, hvorfra man kan slå differentialespærre på både for- og bagakslen til.

Netop det bliver der brug for, da jeg i Raptoren nærmer mig noget, der ligner et tørlagt vandløb bestående af forskudte klipper. Umiddelbart ville man aldrig selv få tanken at køre op af de enorme sten i en bil, men Fords instruktører insisterer på, at pickuppen kan klare udfodringerne.

Træd varsomt
Med differentialespærre låst på begge aksler begynder jeg at kravle op af klipperne. Her er det med at være ekstremt følsom med speederfoden, for giver man den for meget gas, ender det hele i noget værre rod.

Annonce:

Instruktøren sørger for at pege, så jeg placerer forhjulene præcis, hvor de skal være, men faktisk kan man via et 360 grader kamera i bilens infotainmentsystem hele tiden ’se', hvilke forhindringer der venter forude, som man ellers ikke ville kunne se ud af forruden.

Det er en stor fordel.

Halvvejs oppe af ’vandløbet' rører hverken venstre forhjul eller højre baghjul jorden. Bilen står og vipper på balancepunktet på de to andre hjul. Alt logik siger, at det er for dumt at køre op her i en bil, men instruktøren vinker mig videre.

Stille og roligt og med fjerlet tråd på speederen fortsætter Forden ufortrødent op over de stejle klipper. Jeg forstår ikke, at det her kan lade sig gøre i en bil.

Ranger Raptor er ikke bange for at blive beskidt. Foto: PR
Ranger Raptor er ikke bange for at blive beskidt. Foto: PR
 

Potent attitude
Ford Ranger Raptor er i den nye version blevet mere rå og endnu mere kapabel væk fra alfarvej. Med den nye potente V6-motor er der ekstra meget attitude over pickuppen.

Har man muligheden for at vælge en Ranger Raptor, er det svært at forestille sig, at man nogensinde vil fortryde det valg.

Annonce:

Man kan gøre alt fra at trække en tung anhænger over at forcere stejle skråninger fyldt med sten på størrelse med skruvogne til at køre hen over flyvehop i den tonstunge bil. Og for dét er jeg helt solgt.

Konklusion
Er man først blevet bidt af en Raptor, har man aldrig lyst til at eje andet. Den er på mange måder meningsløs, men følelsen af at sidde bag rattet i en bil, der kan køre OVERALT, kan intet måle sig med.

+

  • Motor

  • Attitude

  • Offroadevner

÷

  • Prisen

  • Forbrug

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Her er de største nyheder i Raptor


Man lancerer ikke en ny bil, uden at den er blevet mere moderne, og det gør sig også gældende for Ford med Ranger Raptor.

Hele centerkonsollen er ny med en væsentligt mindre gearvælger, ligesom man ovenfor gearvælgeren finder en stor 12 tommer skærm med Fords nyeste infotainment, kaldet Sync 4.0, som er markant bedre end de tidligere versioner og blandt andet rummer trådløs Apple Carplay og Android Auto.

Desuden kommer Ranger Raptor med 12,4 tommer digital instrumentering, og i instrumenteringen finder man også oplysninger om, hvilket af de mange køreprogrammer man er i.

Annonce:

Åbner man motorhjelmen finder man den vel nok største nyhed for Ranger Raptor i form af den potente 3,0-liters V6-twinturbo-motor, som skal give modellen mere saft og kraft.

På en knap på rattet kan man endda styre, hvor meget af motorlyden fra V6'eren, som man vil have glæde af. På et tidspunkt i 2023 kommer Ranger Raptor også med den dieselmotor, som man kender fra den foregående udgave.

Blandt nyhederne er også en højere sikkerhed, da Ranger Raptor nu kommer med ting som blindvinkelsalarm med anhængerovervågning, undvigelsesassistance og bremseassistent, når man bakker.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Bygget til race


’Win on sunday. Sell on monday,’ siger man gerne om bilproducenters deltagelse i motorløb, underforstået, at vinder man weekendens motorløb med sine racerbiler, kan man være sikker på, at interessen for ens almindelige biler vil stige.

Annonce:

Om det er derfor, at Ford valgte at deltage i det særlige Baja 1000-racerløb tilbage i efteråret, skal forblive usagt, men sikkert er det i hvert fald, at Ford stillede op i det mexicanske motorløb med en næsten standardudgave af Ford Ranger Raptor.

De eneste ændringer var ting, som skulle være på plads, for at bilen kunne godkendes til at køre race.

Og det gjorde Raptoren så, og faktisk klarede racerbilen Baja 1000 uden de store problemer, samtidig med at bilen selv kunne køre hjem fra racerløbet.

Ford Ranger Raptor deltog i midterklassen for standardkøretøjer, og her var Raptoren bogstaveligt talt i sin helt egen liga. Den var nemlig eneste deltager i den klasse.

Ford Ranger Raptor

Pris (fra): 427.075 kr. ekskl. moms

Motor: Seks-cylindret twinturbo 3,0-liters V6 benzinmotor

Gearkasse: 10-trins automatgear m. skiftepaler

Ydelse: 292 hk v. 5500 o./min.

Moment: 491 Nm v. 2300 o./min.

Brændstofforbrug: 7,2 km/l

CO2-udledning: 310 g/km

Acceleration (0-100 km/t): 7,9 sek.

Topfart: 180 km/t


 

Ikke mindst i disse tider er det smart at vælge en bil med et lavt værditab. Få de gode tricks her.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

... Røveri, narko og drabforsøg

... Se tv-kokkens favorit

Annonce:
Imperiets skødehunde
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

nyt billede

Bagholdet

Annonce:
Annonce: