Sådan ødelægger man verdens bedst sælgende pickup

Har du nogensinde drømt om en cabrioletvariant af en Ford F-150 – et firma i Californien kan nu hjælpe

Ja, køn er den likke lige - Newport Convertible Engineerings forsøg på en cabriolet variant af Ford F-150. Foto: PR
Ja, køn er den likke lige - Newport Convertible Engineerings forsøg på en cabriolet variant af Ford F-150. Foto: PR

Ford F-150 er så populær i USA, at det ville være unfair at sammenligne den med andre biler. Kort sagt findes der kun to ting, som er mere populære end pickuppen – biblen og skydevåben. Men på trods af 26 millioner eksemplarer, har der aldrig været bygget en cabriolet – før nu.

Firmaet Newport Convertible Engineering holder til i Californien, og firmaet slipper gerne deres vinkelslibere, skærebrændere og bajonetsave løs på alt, der kan køre. I tidernes løb har de hugget taget af både Range Rover, Toyota Prius og selv Tesla Model S.

Se også: Er du Danmarks bedste terrassebygger?

Og nu er turen så kommet til en ny Ford F-150 SuperCrew-model med fire døre.

Foto: PR
Foto: PR
 

Generelt er det en rigtig dårlig ide at klippe taget af en bil, som ikke er beregnet til det.

Karrosseriet bliver nemlig markant mindre stift, og det påvirker både køreegenskaberne, sikkerhed og bilens holdbarhed.

Men det har ikke holdt Newport Convertible Engineering tilbage fra at skære i Ford F-150.

Til gengæld har firmaet så installeret en massiv bøjle i stedet for b-stolpen. Den skulle angiveligt give en smule sikkerhed i tilfælde af at bilen ruller rundt, og leverer støtte, når kalechen er oppe. Selve kalechen betjenes elektrisk via en knap.

Newport Convertible Engineering har spurgt Ford om leveringen af 5.000 til 10.000 biler, som de kan ombygge, og virksomheden mener, det vil give mellem 2.000 og 4.000 amerikanske jobs.

Skærm

Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere