Sivmåtter, mørtel og håndkraft formede de historiske vægge og lofter i Dannerhuset

Da det historiske krisecenter for kvinder i København skulle renoveres, var det tillokkende arbejde for murersvend Louis Jacobsen. Her kunne han fordybe sig i grovpudsningens kunst

Renoveringen af det fredede københavnske krisecenter stillede store krav til murersvend Louis Jacobsens håndværk. Foto: Orf3us/Wiki Commons
Renoveringen af det fredede københavnske krisecenter stillede store krav til murersvend Louis Jacobsens håndværk. Foto: Orf3us/Wiki Commons

- Der er ikke nogen opgaver, der bare er opgaver – det er alt sammen specielt at have været med til. Alle byggepladser har sin historie, og der er ikke to, der er ens. Men denne opgave var alligevel noget særligt.

33-årige Louis Jacobsen er murer i hovedstaden. Det har han været i over 16 år, først som lærling og siden som svend. Og minderne om de projekter, han har arbejdet på igennem halvandet årti, er mange.

Alle knytter de sig til fysiske steder i byen, bygninger der står til eftertiden, og som han har været med til at fremtidssikre.

Der er minderne om den gamle frimurerloge klods op ad Fælledparken, hvis 10.000 kvadratmeter store facade han har pudset op i tre lag. Tankerne om alle de hemmeligheder, der måtte gemme sig indenfor, og som han har været med til at give nyt liv i form af de fysiske rammer.

Eller hotellet i nærheden af datterens børnehave, hvor han engang kom op at skændes med en mester, så han blev helt blå i hovedet af raseri.

Den slags historier fortæller han i dag med et glimt i øjet til datteren, når de kører forbi. For de er med til at fortælle, hvem han er, og hvad han bruger sit arbejdsliv på.

Men der er også de byggeprojekter, der alene på grund af omfanget skiller sig ud, og som derfor står lysende klart for den unge murersvend.

Dannerhuset i Nansensgade er sådan et. Her gik Louis Jacobsen nemlig i et halvt år og pudsede vægge og lofter op med sivmåtter, mørtel og håndkraft.

- Det var hamrende spændende, fordi arbejdet var så gennemgribende. Det er et kæmpestort hus med en lang historie, og næsten alt i det skulle fikses. Så man tog simpelthen alt indmaden ud og gik i gang fra en ende af. Der var ingen lappeløsninger, og ingen sprang over hvor gærdet var lavest – vi gjorde det grundigt hele vejen, siger Louis Jacobsen.

Byggeri, vi fortæller vores børnebørn om

  • Nogle byggeprojekter skiller sig ud fra mængden. Det kan være den færdige bygnings anvendelse, selve byggeprocessen eller de ting, vi lærte undervejs, der får os til at vende tilbage til lige netop dét projekt, når vi tænker tilbage.
  • Håndværk og faglig stolthed går hånd i hånd, og i en serie sætter Håndværkeren fokus på de byggerier, som vi på et tidspunkt vil fortælle vores børnebørn om.
  • Dette er tredje kapitel, hvor vi møder murersvend Louis Jacobsen, der har været med til at renovere det historiske krisecenter for kvinder i Nansensgade, Københan.

Opsøgte selv jobbet
Dannerhuset er et af Københavns gamle nyrenæssancebyggerier. Det blev bygget af Grevinde Danner, der var gift med Kong Frederik den 7., og det stod færdigt i 1875.

Grevinden skænkede huset til enker og ugifte kvinder i nød – eller 'Fruentimmere af Arbejderklassen' som det hed dengang – og huset har lige siden været et sted, hvor kriseramte kvinder kunne søge tilflugt.

Har man kørt på H.C. Andersens Boulevard i København, har man helt sikkert set huset. Hvis ikke for dens arkitektur, så for de fire knyttede, røde hænder, der er malet på glasvinduerne over hoveddøren.

Symbolet på kvindekampen blev malet i 1979 af en gruppe kvinder, der havde besat huset for at undgå, at det blev revet ned.

For Louis Jacobsen begyndte bekendtskabet med det gamle hus i 2011. Året forinden var en kæmpe renovation af bygningen skudt i gang, og Louis Jacobsen havde gennem sit netværk hørt om byggepladsen i midten af København.

Et tillokkende sted for en murer i en branche, der stadig mærkede effekterne af nullernes finanskrise.

- Der var jo stadig krise i 2011, og der var ikke meget arbejde. Jeg hørte, at det gamle Dannerhus skulle totalrenoveres, og så kunne jeg se på stedet, at der kunne være arbejde til et godt stykke tid. Så jeg cyklede forbi byggepladsen og spurgte lederen, om han manglede en murer. Og så startede jeg næsten med det samme, siger Louis Jacobsen.

Totalfredet og knivskarpt
Det meste af Louis Jacobsens arbejde i Dannerhuset bestod af at grovpudse væggene – en proces, hvor man gør væggen glat og retter den ud med mørtel og retteskinner.

Den slags arbejde var der rigeligt af i et gammelt hus med dusinvis af værelser, men det gjorde det ikke mindre spændende, at man kunne få lov at fordybe sig i én disciplin og blive rigtig god til den, fortæller Louis Jacobsen.

- Og så var der lofterne. Jeg har aldrig pudset lofter før eller siden. Teknikken er den samme, som når man pudser vægge, men det er alligevel anderledes. Det er meget sværere. Til sådan et gammelt byggeri som dette skulle vi skyde nogle sivmåtter op, som mørtlen kunne sidde i. Den slags er der ikke meget af i dag. Nu skyder man bare gipsplader op. Men bygningen er totalfredet, så det hele skulle reetableres på en ordentlig måde, siger Louis Jacobsen og tilføjer:

- Vi gjorde det rigtigt hele vejen. Huset står bare knivskarpt i dag, og det vil det komme til at gøre i lang tid fremover. Det er enormt tilfredsstillende at tænke på.

For nogen ligger stoltheden over deres arbejde måske i, at de har fundet en fiks løsning på et eller andet konkret problem. For Louis Jacobsen er det mere en generel stolthed over at være i sit fag og vide, at han udfører arbejdet ordentligt.

- Når folk spørger mig, hvorfor jeg vil være murer, så består svaret af mange forskellige ting. Men et af dem er helt sikkert, at man altid kan gå hen og kigge på de ting, man har været med til at bygge. De står der stadig, ligesom Dannerhuset. Så jeg kan sige, at jeg har været med til at bygge den by, jeg bor i.

Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere