Test: Dacia Dokker van – en nem beslutning

Dacia Dokker van er det rene guf for den nystartede iværksætter eller den travle håndværksmester, der bare ikke gider flere beslutninger

- En Dacia Dokker van, tak, siger den unge iværksætter foran disken. Han havde lige landet sin første kontrakt som selvstændig tømrer efter at have samlet mod til projektet i flere måneder. Nu var han sprunget ud i det, og nu manglede han en varebil til at transportere sig selv, sit værktøj og materialer rundt i byen.

- Så gerne, svarer manden bag disken og lægger et sæt nøgler og en slutseddel med en kuglepen foran den unge iværksætter.

- Det bliver 79.990 kroner plus moms. Sværere behøver det faktisk ikke at være, når der skal vælges ny varevogn.

Alt for mange varevogne kører rundt på sommerdæk om vinteren, viser undersøgelse. Foto: Michael Eisenberg Håndværkeren Varebiler sjusker med vinterdæk  

Varerummet er på 3,3 kubikmeter. I klassen kun overgået af Fiat Doblo, der rummer 3,4 meter. Gulvet er 190 cm langt, og den samlede lasteevne er på 808 kg. Komforten i kabinen halser lidt efter hovedfeltet, men samlet set er Dokker van et rigtigt godt stykke værktøj.

Varerummet er på 3,3 kubikmeter. Gulvet er 190 cm langt, og den samlede lasteevne er på 808 kg. Foto: Thomas André
Varerummet er på 3,3 kubikmeter. Gulvet er 190 cm langt, og den samlede lasteevne er på 808 kg. Foto: Thomas André
 

På udstyrslisten finder vi fire airbags, radio med Bluetooth, fjernbetjent centrallås, elruder og kørecomputer. Testbilen var desuden udstyret med aircondition til 2800 plus moms og Medianav med navigation til 2300 plus moms.

Gammel og vakkelvorn
Okay, køreoplevelsen får dig ikke til at tabe hverken tænder eller kasket. Den virker lidt gammeldags og vakkelvorn i undervognen sammenlignet med for eksempel Ford Transit Connect og VW Caddy, men under huden finder vi Renaults solide 1.5 dCi med 90 hk og et brændstofforbrug på 22,2 km/l. Vi finder også en fabriksgaranti på tre år, hvor Renaults egen garanti på den samme drivlinje og motor er på to år.

Testbilen var desuden udstyret med aircondition til 2800 og Medianav med navigation til 2300 plus moms. Foto: Thomas André
Testbilen var desuden udstyret med aircondition til 2800 og Medianav med navigation til 2300 plus moms. Foto: Thomas André
 

Bagdørene kan åbnes i tre hak fra 40 til 180 grader. Heller ikke her er der noget at tilkøbe. Dacia har truffet valget for dig. Det eneste, der manglede i testbilen, var en fartpilot, som koster 924 kroner. Den er rar at have på de lange ture, hvor man virkeligt får noget ud af den nøjsomme dieselmotor.

Opel Vivaro er en af de mest solgte varebiler i Danmark på grund af en lang række gode kvaliteter. Men sikkerheden er ikke i top. Foto: Opel Håndværkeren Så sikre er de nye varebiler  

Økonomisk ansvarligt
Konklusionen er, at Dacia har gjort det igen. Smidt en bil på markedet med en udfordring til kunderne: Hvor meget kan du få den til at koste? Vi tog hele listen og føjede den til. Med alufælge, indfarvede spejle og en forlænget garanti på seks år/150.000 km løber den samlede pris op i 105.091 kroner plus moms.

Komforten i kabinen halser lidt efter hovedfeltet, men samlet set klarer Dokker van sig fint. Foto: Thomas André
Komforten i kabinen halser lidt efter hovedfeltet, men samlet set klarer Dokker van sig fint. Foto: Thomas André
 

Når den unge iværksætter med forståelige og realistiske drømme om at skabe en ordentlig virksomhed, triller afsted i sin nye Dacia Dokker van med et hjemmelavet firmalogo på den hvide vognside, så er den langt fra den pimpede Volkswagen Golf GTI, som han ellers inviterer Emma på søndagstur i.

Men han kan i det mindste glæde sig over, at han i hvert fald sender et økonomisk ansvarligt signal til både bank, kunder og leverandører.