Til kamp mod frosten

Vejret kan være håndværkerens værste fjende, men en række tips kan gøre livet meget nemmere, når termometret nærmer sig frysepunktet

Foto: Colourbox.com
Foto: Colourbox.com

Sneen ligger i mange centimeters højde, og isen er tung nok til, at man kan stå på skøjter.

Selv om de evige isvintre hører sig barndommen til, er sne og frost stadig noget, man som håndværker bliver nødt til at tage højde for, når man skal arbejde i det. Mange finder deres egne løsninger på, hvordan man bedst skærmer sig selv og sit værktøj mod vinteren – men nogle tricks kan måske også komme kollegerne til gode.

Ekstra Bladet har spurgt Tom Ewers, der ejer Sydkystens Brolægning & Kloak, hvad han gør, når temperaturen er ved at nå frysepunktet.

- Vi laver jo blandt andet en masse kloak, og det er op og ned ad stier, ned i udgravninger og så videre. Så skal man ikke stå og fryse, når der er 10 graders frost. Nu har vinteren ikke været så hård endnu, men vi gør os en hel masse tanker om at holde varmen, siger han og fortsætter:

- Ofte har vi jo også en mand stående på kanten, som egentlig bare står stille. Det er en sikkerhedsmand, og han skal heller ikke lige pludselig stå og være kold. Han skal kunne reagere i løbet af et sekund, hvis der sker noget.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

1. Jakker med varme
- Vi har termotøj, der er blevet så smart, at vi kan få jakker med varme i. Om morgenen smider vi et nyt batteri (i jakken, red.), og så har vi varme hele dagen i både skuldre og ryg. Det er rigtig fedt, siger Tom Ewers.

2. Varmt værktøj
- Vi har varme i kabinerne til vores værktøj, så vi ikke møder ind til rigtig koldt værktøj i bilen. Det er også en form for vedligeholdelse, for hvis det ligger og bliver koldt og varmt hele tiden, så ruster det. Så det er en kombination af begge dele, for det er selvfølgelig dejligt at komme ud og få et stykke varmt værktøj i hånden, siger Tom Ewers.

3. Værktøj med teflon
- En del af vores værktøj er teflonbeklædt i selve grebet. Det betyder, at man ikke skal tage fat i det kolde greb eller jern – alt efter, hvad det er for et stykke værktøj, vi taler om. Et stykke koldt jern i hånden er ikke fedt, siger Tom Ewers.

4. Uldundertøj
- Vi køber rigtig godt uldundertøj. Vi skal jo ikke stå og blive kolde, når vi laver vores arbejde. Derfor gør vi meget ud af det. Også i støvler, huer og handsker, siger Tom Ewers.

5. Oliefyr
- I bilerne har vi installeret et oliefyr, så vi kan varme kabinen op på de dage, hvor vi skal sidde i bilen. For eksempel hvis vi skal ud på en mindre opgave, hvor vi ikke har en skurvogn med, siger Tom Ewers.

6. Skurvogn
- Når vi er på større opgaver, har vi selvføl-gelig en skurvogn med varme på med. Det er dog ikke alle steder, man har det med. Især ikke, hvis det bare er en mindre reparation, siger Tom Ewers.

Skærm

Hent flere
Hent flere