Transportmessen er også for håndværkerne

På årets transportmesse i Herning vil der denne gang være meget at se på for håndværkere

Mere end 300 mennesker vil udstille på transportmessen, og det vil være muligt at se på blandt andet varerumsindretning og tyverisikring. Foto: MCH/Tony Brøchner
Mere end 300 mennesker vil udstille på transportmessen, og det vil være muligt at se på blandt andet varerumsindretning og tyverisikring. Foto: MCH/Tony Brøchner

Varebiler, tyverisikring og indretning af varerum. Når årets største fagmesse for transportbranchen, Transport 2019, løber af stablen i Messecenter Herning fra 21. til 23. marts, kommer der til at være masser af interessante nyheder for håndværkere.

Selv om messen egentlig henvender sig til transportbranchen, har arrangørerne i år lagt særligt vægt på, at også håndværkere skal have en masse at kigge på. For uanset om man er murer, tømrer eller indenfor et helt tredje håndværksfag, så er transport en vigtig del af hverdagen. Det påpeger Nikolaj Haubjerg Jørgensen, der er projektleder på Transport 2019.

- Det har længe været et ønske fra vores udstillere, at messen også skal henvende sig mere til håndværkerne, og det har vi taget til efterretning. Netop transport er jo også en stor del af håndværkeres dagligdag med transport fra A til B, men også logistikken bag, når der skal leveres byggematerialer og så videre, siger Nikolaj Haubjerg Jørgensen.

Fra yderst til inderst

Messen slog første gang dørene op i 1988, men i år bliver den ifølge arrangørerne større end nogensinde tidligere.

Flere end 360 udstillere har meldt deres ankomst, og fra en håndværkers perspektiv bliver det ikke kedeligt, lover Nikolaj Jørgensen.

- Mange af de store leverandører af varebiler er naturligvis repræsenteret, og derudover har vi samlet hele varevognsdelen ét sted. Det vil sige, at alt, hvad der vedrører indretning af varebilerne, som netop vedrører håndværkerne, er i år udstillet under ét tag, siger han.

Udover smarte indretningsløsninger er der som noget nyt også fokus på tyverisikring af varevogne. Det vil også være muligt at se det nyeste inden for blandt andet reservedele, arbejdstøj og sikkerhedssko til håndværkere.

- Sidste år havde vi mere end 25.000 besøgende og mere end 7000 virksomheder igennem, så lige meget, hvilken type håndværker man er, er Transportmessen også et godt sted at få forbindelser og hilse på hinanden, siger Nikolaj Haubjerg Jørgensen.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Det skal du se på TRANSPORT 2019

Grøn Transport
Transport 2019 sætter i år fokus på bæredygtige muligheder, infrastruktur og ikke mindst køretøjer med udstillingen 'Grøn Transport'.

På udstillingen kan man opleve en lang række oplæg og paneldebatter om, hvordan transport og logistik kan gøres mere miljøvenligt.

Innovationsværksted
Teknologien er i rivende udvikling inden for transportsektoren, og derfor kan man på Transport 2019 få en forsmag på, hvad fremtiden måske kommer til at byde på.

Under messen vil man kunne prøve alt fra eye-tracking til virtual reality-briller og høre om udviklingstrends inden for logistik og automatisering. Det vil desuden være muligt at se en række elektriske køretøjer.

Årets Varebil
Siden 1999 har Motorjournalisternes Klub Danmark kåret Årets Varebil, og i år er ingen undtagelse.

Varebilerne er på forhånd blevet prøvekørt og testet inden messen, men samtlige finalister bliver inden kåringen udstillet i Hal C, så publikum kan se varebilerne.

Gennem tiden er ni forskellige mærker løbet med titlen, så intet er givet på forhånd. Vinderen offentliggøres 21. marts på Transport 2019.

Skærm

Hent flere
Hent flere