TV-håndværker: Der har været flere kiks i 'Nybyggerne'

Ask Abildgaard deler endnu engang sin viden med ikke-faglærte nybyggere, når han vender tilbage som dommer i det populære tv-program 'Nybyggerne'

Ask Abildgaard ved, at det kræver en detaljeret planlægning, når man bygger og renoverer. Foto: Kant Arkitekter
Ask Abildgaard ved, at det kræver en detaljeret planlægning, når man bygger og renoverer. Foto: Kant Arkitekter
Følg Håndværkeren

Han havde kun arbejdet som tømrer i otte måneder, da han søgte ind på uddannelsen til bygningskonstruktør.

Selv om Ask Abildgaard var glad for de håndfaste resultater og jargonen på byggepladsen, så var tømrerarbejdet ikke nok. Han ville udvide sit arbejdsfelt og lære hvordan, man tegner et hus.

Nyt projekt: Håndværkere skal hjælpe udsatte børn

I næste sæson af 'Nybyggerne' på TV 2 skal han sammen med indretningsekspert Mette Helena Rasmussen vurdere det faglige niveau, når en række hobbybyggere bygger deres eget hus.

- Hvordan bruger du din faglighed i programmet?
- Jeg bruger min faglighed til at kommentere på byggeprojekterne. Jeg prøver dermed at give min viden videre til seerne, så de ved, hvordan man gør tingene korrekt. For mig er det vigtigt at formidle, at man skal gøre tingene ordentligt, hvis man går i gang med at bygge selv.

- Hvordan er det at rådgive hobbybyggere?
- Det er tilfredsstillende, når jeg kan give min faglighed videre. Jeg arbejder med at belyse, at det kræver en detaljeret planlægning, når man bygger og renoverer. Det er vigtigt, at man sætter sig grundigt ind i tingene i stedet for at tro, at man kan klare det selv.

- Er nybyggernes faglige niveau tilstrækkeligt?
- Deltagerne har et klassisk begynderniveau. Der har både været mange gode ting, hvor hænderne vender rigtigt, og så har der været nogle ting, der er kikset.

- En typisk udfordring har været problemet med at gøre de sidste detaljer færdige, men det er også en udfordring, jeg ser hos professionelle håndværkere.

- Er der behov for professionelle håndværkere?
- Det er der. Jeg mener, at det er vigtigt, at man kender sine egne begrænsninger, når man bygger selv. Hvis man giver sig i kast med noget, som man ikke kan finde ud af at lave selv, så har det en synlig og økonomisk konsekvens på den lange bane.

- Håndværk skal udføres ordentligt. Det kan ikke betale sig at lægge badeværelsesgulvet selv, hvis klinkerne bliver skæve, for så skal det hurtigere udskiftes. Jeg rådgiver derfor hobbybyggere til at lægge nogle af opgaverne fra sig, så det giver mulighed for at bruge kræfterne på de opgaver, man kan klare selv.

- Hvad laver du, når du ikke laver tv?
- Jeg har siden 2013 arbejdet hos Kant Arkitekter. Der er jeg projektleder på en række skolebyggerier, hvor vi arbejder med at imødekomme de gældende regler og skolens ønsker om funktion.

- Kan du mærke en større interesse for amatørbyggeri?
- Jeg får flere henvendelser fra folk, der er interesserede i at bygge selv. Der er kommet større fokus på, at man skal have professionel rådgivning, når man går i gang med at bygge sit eget hus.

Dansk designfirma: Sådan fik vi succes

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Hvis krigen og katastroferne kommer, hvad skal vi mennesker så gøre?