’Uden dem ville vi ikke kunne være den virksomhed, vi er i dag’

Hos Syddansk Tagdækning har løsningen på manglende arbejdskraft været at hente kvalificerede folk uden for landets grænser

Cirka hver tredie medarbejder hos Syddansk Tagdækning kommer i dag fra Tyskland eller Polen. En enkel libaneser er også med på holdet. Privatfoto
Cirka hver tredie medarbejder hos Syddansk Tagdækning kommer i dag fra Tyskland eller Polen. En enkel libaneser er også med på holdet. Privatfoto

Ligesom så mange andre entreprenører i byggebranchen har Lars Reugboe mærket de seneste års opsving.

I sin virksomhed Syddansk Tagdækning A/S lige uden for Aabenraa i Sønderjylland har han sat tempoet gevaldigt op. De er et nichefirma, der laver tagpap, isolering og tagkonstruktioner af især flade tage. Og de har rigeligt at lave.

Hvert år har de 500 til 800 opgaver, og mens nogle er små og hurtigt overstået, er andre enorme og med tocifrede millionbeløb på spil.

Alt det har kun kunnet lade sig gøre, fordi Lars Reugboe har kunnet skaffe arbejdere uden for landets grænser. Ud af virksomhedens 35 ansatte kommer cirka hver tredje i dag fra Tyskland eller Polen. Uden dem, samt en enkelt libaneser, ville virksomhedens succes slet ikke være mulig, siger han.

– Overhovedet ikke. Uden dem ville vi ikke kunne være den virksomhed, vi er i dag. Vi er 35 mand cirka med fem på kontor og 30 i marken. Hvis du hiver de 10 udlændinge fra, så er vi nede på 20 mand. Så vil du fjerne 25-30 procent af omsætningen, siger Lars Reugboe og fortsætter:

– I den situation som Danmark er i for tiden, hvor der ikke bliver uddannet nok på erhvervsuddannelserne, så har man jo ikke andre muligheder end at søge til udlandet efter kvalificeret arbejdskraft.

Danskkursus gav jobbet
Lars Reugboe og Syddansk Tagdækning A/S skriver sig dermed ind i den udvikling, som Dansk Byggeri netop har sat tal på: At brugen af udenlandsk arbejdskraft i den danske bygge- og anlægsbranche er steget med over 150 procent siden 2011.

Sidste år var der således flere end 16.000 fuldtidsbeskæftigede udenlandske medarbejdere i branchen.

Flere og flere af dem kommer fra Østeuropa, og ifølge Dansk Byggeri bosætter østeuropæerne sig – i modsætning til tyskere – typisk her i landet, hvor de betaler skat og lærer sproget. Den skelnen kan Lars Reugboe nikke genkendende til.

– Nu ligger vi jo tæt på den tyske grænse, så mine tyske ansatte bor i Tyskland og pendler herop. Men de to polakker har valgt at blive bosiddende i Danmark. Jeg pressede dem lidt til at søge dansk statsborgerskab, for nu har de jo været her i mange år. De er danskere, og vi taler dansk sammen på arbejdspladsen, siger han.

Da den første af de to polske arbejdere i sin tid søgte arbejde hos Lars Reugboe, fik han at vide, at han ikke kunne bruges, hvis han ikke talte dansk. Tre måneder senere ringede han igen og spurgte om et job – denne gang på dansk.

– Så sagde jeg, hvad fanden, hvad har du lavet? Det viste sig, at han havde brugt tiden på at tage et danskkursus. Jeg ansatte ham med det samme, og siden fik han også sin makker med herop, siger Lars Reugboe.

Danmark kan lære noget
Alle ansatte i Syddansk Tagdækning A/S er ansat efter overenskomst, uanset hvilket land de er født i. Det er en af de ting, Lars Reugboe ikke vil gå på kompromis med.

Virksomheden udfører også opgaver på den tyske side af grænsen, og der er konsekvenserne ifølge Lars Reugboe store, hvis det bliver opdaget, at man bryder ansættelsesreglerne.

Det kunne Danmark måske lære noget af, mener han, for det er en god måde at sortere de rådne kar i branchen fra.

I forhold til medarbejdernes etnicitet eller ophavsland, så er det ikke noget, der rører Lars Reugboe. Og de fordomme, der ofte rammer østeuropæiske arbejdere, kan han overhovedet ikke genkende.

– Hvis folk kan, så er jeg ligeglad med, hvor de kommer fra. For de er ikke en belastning for samfundet. De er en gevinst i en branche, der stadig hungrer efter kvalificeret arbejdskraft.

Skærm

Hent flere
Hent flere