Uden instruktionsbog på Amager Bakke

For håndværkerne bag Københavns nye vartegn har det været en enorm opgave, men også en kreativ udfordring. Vi kiggede med, da underlaget blev lagt på

Skibakken på Amager Bakke er blevet forsinket flere gange, men vil efter planen åbne for de københavnske skiløbere dette forår. Foto: Frederik Tillitz
Skibakken på Amager Bakke er blevet forsinket flere gange, men vil efter planen åbne for de københavnske skiløbere dette forår. Foto: Frederik Tillitz

Skorstenen pumper massive søjler af røg ud, mens en lavthængende sky glider hen over himlen og omslutter de arbejdende håndværkere på toppen af forbrændingsanlægget Amager Bakke.

Iført sikkerhedssko, hjelme og orange arbejdsdragter lægger anlægsgartnerne her måtte efter måtte af specialdesignet kunstgræs. Måtterne er forskellige nuancer af grøn, og op ad den stejle bygning er en skibakke ved at tage form.

Amager Bakke bliver Københavns nye vartegn med skibakke og klatrevæg bygget oven på et forbrændingsanlæg. Mens byggeriet af selve anlægget står færdigt, skal skibakken efter planen åbne senere dette forår.

Tobias Emil Damgaard Simonsen er en af de anlægsgartnere, der arbejder med at gøre skibakken færdig. Han hoppede i april 2018 direkte fra skolebænken og op på Amager Bakke.

– Jeg startede i slud og regnvejr. Det har været meget sjovt at begynde fra bunden, for vi har skulle tænke kreativt hele vejen igennem. Mange af udfordringerne havde vi ikke noget svar på, inden vi gik i gang, så dem er vi blevet nødt til at tage løbende, fortæller han.

Arbejdet på Amager Bakke er efter Tobias Emil Damgaard Simonsens mening noget helt andet, end hvad hverdagen som anlægsgartner normalt byder på.

– Det er bestemt ikke normalt anlægsgartnerarbejde. Og det er netop derfor, at det har været så sjovt. Vi har aldrig prøvet det her før, og mange af faserne har været første gang for os alle sammen. Det har været meget spændende, siger han og fortsætter:

– Jeg gad godt at blive ved med at lave kreative løsninger. Jeg kan godt lide sådan noget. Man bliver mere engageret, når man selv skal være med til at udtænke løsningerne.

Tobias Emil Damgaard Simonsen bliver bakket op af sin kollega Per Varming, der har arbejdet på bakken siden i sommer.

– Det er helt sikkert, at det ikke er nemt. Det er meget omstændeligt. Der bliver brugt mange kræfter og meget koncentration, og vi finder selv på en masse idéer for at få tingene til at lykkes. Der er jo ikke nogen instruktionsbog på det, siger han og slår fast:

– Alt, hvad vi gør her, det er learning by doing.

Der vil være grønne, blå og sorte ruter på skibakken, når den står klar. Foto: Jonas Olufson
Der vil være grønne, blå og sorte ruter på skibakken, når den står klar. Foto: Jonas Olufson
 

Skibumserne elsker det
Kabler i kilometervis løber ned ad den skrånende bakke. Øverst ligger de stadig blottet for vejr og vind, mens de længere nede bliver dækket af forskellige lag og til sidst af de grønne måtter.

En af de elektrikere, der har været med til at få Amager Bakke op at stå, er sjakbajs Jørgen Karlsen. Han begyndte i marts måned sidste år at trække de første kabler, og undervejs har han også ofte måtte tænke ud af boksen.

– Heroppe har vi mange andre parametre, vi skal tage højde for. Vi kan blandt andet ikke få nok jorddække over vores kabler. Vi kan jo ikke grave dem ned i jorden, for vi har et tag under os, siger Jørgen Karslen.

Til trods for, at han har været elektriker i 15 år, mindes han ikke at have arbejdet på noget lignende før.

– Jeg har aldrig været med til noget, jeg vil sammenligne med det her. Jeg har arbejdet på spændende projekter, men ikke noget der kan måle sig. Det er helt specielt, siger han.

På den nederste del af bakken prøvekører to skiløbere det underlag, der allerede ligger klar. I glidende bevægelser kører de ned ad den grønne skiløjpe og bremser op for enden, som var det ægte sne, de stod på.

– Den er sjov at køre ned ad. Det bliver vildt, når det bliver forår, og det hele er sprunget ud, siger Alexander Vissing i fuld skimundering.

Skibakken vil både have grønne, blå og sorte ruter til de københavnske skiløbere, når den står færdig.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Inde i maskinrummet

Der er 900 grader varmt i ovnen. Foto: Rune Aarestrup Pedersen/Ritzau Scanpix
Der er 900 grader varmt i ovnen. Foto: Rune Aarestrup Pedersen/Ritzau Scanpix
 

Mens københavnerne står på ski på toppen af Amager Bakke, vil forbrændingsanlægget nedenunder arbejde med at konsumere deres affald.

Det hele kan ses fra en indvendig gangbro, der fører henover anlægget. Herfra er der udsigt til enorme katalysatorer, der renser røggassen fra afbrændingen af affald. Og vover man at kigge ned, har man udsyn til et fald på mere end 70 meter.

I ovnen er der op mod 900 grader varmt, og det har givet anledningtil en del udfordringer, fortæller Jacob Simonsen. Han er direktør i Amager Ressourcecenter, der står for at drive anlægget.

– Normalt når man har sådan et energianlæg, så hegner man det ind og sørger for, at folk ikke kommer for tæt på. Her gør vi det modsatte, hvor vi inviterer folk til at komme og danse på taget, siger han og fortsætter:

– På den måde har der været mange benspænd for os, for det er langt fra enkelt at lave en skibakke oven på et energianlæg. Men det har samtidig været med til at skabe en fantastisk god udvikling, for vi skal have langt bedre styr på, at det også er sikkert at stå på bakken.

Skandalerne under skibakken

Beslutningen om at bygge forbrændingsanlægget Amager Bakke blev taget tilbage i 2012. Den oprindelige plan var, at anlægget skulle stå færdigt i sommeren 2017. Byggeriet har dog været ramt af flere skandalesager og forsinkelser undervejs:

  • I 2016 kom det frem, at mængden af affald fra ejerkommunerne ikke vil være stor nok til at gøre det nye anlæg rentabelt i fremtiden. Man besluttede at lukke hullet ved at importere udenlandsk affald.
  • Firmaet B&W Vølund, der stod for forbrændingsanlæggets indmad, var først forsinket med at levere ovnene, og teknikken blev efterfølgende ramt af flere problemer og nedbrud. Firmaet tabte et trecifret millionbeløb på projektet, og 250 medarbejder blev fyret.
  • Som en del af en redningsplan blev det foreslået, at det kommunale selskab bag, Amager Ressource Center (ARC), skulle overtage affaldsindsamlingen fra private virksomheder. Flere kommuner har siden overdraget opgaven til ARC.
  • I foråret 2018 kom det frem, at ARC havde indkøbt for op mod en halv mia. kroner uden at sende ordrerne i udbud. Det kostede en af topcheferne jobbet.
  • I august 2018 anmodede Fonden Amager Bakke ejerkommunerne om et lån på 8,9 mio. kroner til at gøre skibakken færdig. Projektet blev dermed 10 procent dyrere end forventet.
  • I november sidste år viste en redegørelse, at forsinkelserne havde fået Amager Ressource Center til at opmagasinere møbler til 110 medarbejdere på et lager i 10 måneder. Pris: 447.000 kroner.

Kilde: Finans.dk, ing.dk, kommunen.dk, tv2lorry.dk, dr.dk

Skærm

Hent flere
Hent flere