Varebil blev den mest solgte - overhovedet

Ford har stor succes med salget af varebilen Transit, der har slået alle personbiler

Transit blev den mest solgte bil i årets første tre måneder overhovedet. Foto: Ford
Transit blev den mest solgte bil i årets første tre måneder overhovedet. Foto: Ford

Hvis man beder en tilfældig person nævne en tilfældig varebil, er der stor mulighed for, at vedkommende hiver navnet Ford Transit frem fra baghovedet. Sammen med Volkswagen Transporter er Ford Transit måske den mest kendte varebil, der findes.

Og populær er den også.

I de første tre måneder af 2022 er der blevet solgt 1568 eksemplarer af Ford Transit, og dermed blev modellen den mest solgte bilmodel i Danmark på tværs af alle segmenter i årets første kvartal - inklusive personbilerne.

Det viser tal fra bilstatistik.dk, oplyser Ford Danmark i en pressemeddelelse.

Faktisk endte salget af Ford Transit Custom med at ligge 429 styk foran den næstmest populære bilmodel i samme periode.

- Vi er utrolig stolte af, at vi i en tid hvor hele branchen er ramt af udfordringer med lange produktionstider, chipmangel, restriktioner med mere formår at levere så flot et resultat. Der er ingen tvivl om, at vores Transit Erhvervscentre gør et særlig godt stykke arbejde i disse tider, siger Tom Maxmølris, som er chef for erhvervsbiler hos Ford Danmark.

Færre varebiler
Selvom Ford kan notere sig for et flot salg af Transit i årets første tre måneder, står det på et generelt plan sløjt til, hvad angår salget af nye varebiler.

Kigger man på årets første kvartal, er der i alt blevet indregistreret 7479 nye varebiler i 2022, hvilket er et fald på 11,8 procent sammenlignet med samme periode i 2021, hvor det i alt blev til 8476 nye varebiler.

I marts 2022 blev det til cirka 2900 nye varebiler, hvilket er hele 23,8 procent lavere end samme måned året før. Og det er der en særlig årsag til.

- Med næsten 2900 nye varebiler, er der solgt mange varebiler i marts, men efterspørgslen er højere, end hvad tallene reflekterer, da delkomponentmanglen i lyset af krigen i Ukraine gør det svært for producenterne at levere, siger Mads Rørvig, som er adm. direktør i De Danske Bilimportører, i en pressemeddelelse.

Desuden oplyser De Danske Bilimportører, at tallet for marts i år skal ses i lyset af et yderst godt marts-salg i fjor.

Her blev det nemlig til 3766 nye varebiler, hvilket var det højeste antal på en måned i 2021.

Varebilerne mellem 2501 og 3490 kg er til og med marts i år den mest populære størrelse. I første kvartal i år udgjorde de således over halvdelen af alle nye varebiler.

Virksomheder frygter stigende energipriser

Ny Transit på vej

Ford er inden længe klar med en 100 procent elektrisk udgave af Transit, som kommer til at hedde E-Transit.

Det er den første fuldelektriske model i Transit-serien, og Ford lover, at den kommer med ‘klasseledende batteristørrelse’.

Den officielle rækkevidde på modellen er 317 kilometer, og den elektriske varebil bliver introduceret hen over de næste par måneder.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Mere fra Ekstra Bladet+

'Tøsedrengen'

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind