Venstre-manden, der elsker træ

Hans Christian Thoning blev både møbelsnedker og politiker ved et tilfælde, men det ændrer ikke ved, at han stadig holder af træ

Hans Christian Thoning blev i 1972 uddannet som møbelsnedker og har siden 1994 været politiker. Foto: FT.dk
Hans Christian Thoning blev i 1972 uddannet som møbelsnedker og har siden 1994 været politiker. Foto: FT.dk

Hans Christian Thoning er medlem af Folketinget for partiet Venstre og har været det siden 2007.

Oprindeligt er han uddannet møbelsnedker, men har ikke brugt sin uddannelse til meget. Han valgte at blive håndværker, fordi han var skoletræt og gerne ville tjene lidt penge. Det var et tilfælde, at valget faldt på uddannelsen som møbelsnedker.

Hvorfor valgte du at tage en uddannelse som møbelsnedker?

Jeg var træt af at gå i skole og fandt ud af, at man kunne tjene lidt penge, når man var i lære. Der var en møbelfabrik lige ved siden af, hvor jeg boede, og de kunne godt bruge en lærling. Så jeg valgte at blive møbelsnedker.

Se også: Mercedes vil bygge pickup

Hvor længe arbejdede du i faget?

Faktisk arbejdede jeg kun som møbelsnedker, til jeg var udlært. Derefter var jeg en tur i militæret og tog senere en lederuddannelse inden for træindustrien på Teknologisk Institut. Så man kan sige, at jeg har holdt ved træet, men på lederniveau.

Hvad er det bedste ved faget?

For det første er træ et fantastisk produkt, som man kan bearbejde på mange måder. Det var vigtigt for mig at få en uddannelse, jeg kunne bygge videre på. Så var det lige meget, hvilken håndværksuddannelse det var. Jeg valgte uddannelsen som møbelsnedker, fordi møbelfabrikken lå ved siden af. Derfor var det lidt et tilfælde, at det lige blev den vej.

Hans Christian Thoning bruger stadig sine evner på hobbyplan, her i Varde Sommerland. Privatfoto
Hans Christian Thoning bruger stadig sine evner på hobbyplan, her i Varde Sommerland. Privatfoto
 

Hvad var det værste ved at være møbelsnedker?

Det kedeligste var, hvis man skulle stå og lave ensformigt arbejde. Hvis man f.eks. skulle lave det samme i flere dage, blev det lidt kedeligt.

Hvordan blev du involveret i poltik?

Jeg blev valgt til kommunalbestyrelsen i 1994. I 2002 blev jeg faktisk borgmester for den gamle Blåvandshuk Kommune, indtil jeg blev valgt til Folketinget i 2007. Rigtig mange syntes, det var en god idé, at jeg stillede op til Folketinget, så jeg tænkte længe over det og besluttede mig til sidst for at gøre det.

Se også: Håndværkerlir

Hvad kan du bidrage med i Folketinget, som andre ikke kan?

Jeg har været på arbejdsmarkedet i mange år – både som lønmodtager og arbejdsgiver. Jeg ved, hvad det vil sige at have en virksomhed og kan blandt andet bidrage med det. Derfor arbejder jeg politisk med, hvordan vi kan gøre det lettere for virksomheder at skabe arbejdspladser.

Bruger du dit håndværk og din uddannelse til noget i dag?

Jeg bruger ikke min uddannelse til ret meget i dag. Jeg kan da godt save i et stykke træ og lave de forskellige ting, men det er begrænset, hvad det bliver brugt til. Hvis der skal laves noget derhjemme, kan jeg også klare det.

Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere