Tidligere præsident raser mod Trump: Du minder om Hitler

To tidligere mexicanske præsidenter langer voldsomt ud efter Donald Trump og sammenligner præsidentkandidaten med Adolf Hitler

Donald Trump sejrer i South Carolina. Se reaktioner fra ham og hans tilhængere. (Video: AP)

Donald Trump har mange fans i USA, men syd for grænsen i Mexico skåler de næppe i tequila over udsigten til, at Trump måske ender med at sætte sig i Det Hvide Hus.

Rigmanden mener, at USA bør bygge en mur ved grænsen til Mexico, og det får nu to tidligere mexicanske præsidenter til at lange ud efter den kontroversielle præsidentkandidat.

Felipe Calderon var præsident i Mexico fra 2006 til 2012, og han sammenligner nu Donald Trump med Adolf Hitler.

- Han skaber sig og taler om grimt, om immigranter, der har en anden hudfarve end ham selv. Helt ærligt, så er det racistisk, og han udtrykker følelse, som Hitler gjorde det i sin tid, siger Felipe Calderon til mexicanske reportere i Mexico City.

Derudover mener Felipe Calderon, at Donald Trump er med til at skabe had til USA blandt det mexicanske folk, og det er bestemt ikke i Washingtons og resten af verdens interesse.

Se også: Clinton uddeler øretæver i ny afstemning

'Du minder om Hitler'
Også Felipe Calderons forgænger, Vicente Fox (2000-2006), raser mod den amerikanske rigmand, og igen bliver Adolf Hitler brugt som sammenligningsgrundlag.

- Han ender med at tage USA tilbage til de gamle dage med krig og konflikter. Han minder mig om Hitler. Det var også på den måde, som han startede med at tale.

Artiklen fortsætter under billedet

Det lugter af Trump-sejr i Nevada. (Foto: AP) Amerikansk valg 2016 - 24. feb. 2016 - kl. 07:03 Medier: Trump tager sejr i Nevada og udbygger føring

Debatten mellem Cruz og Trump var heftig i torsdags (Foto: AP)
Debatten mellem Cruz og Trump var heftig i torsdags (Foto: AP)
 

- Han fornærmer Mexico, mexicanerne og immigranter. Han fornærmer Paven. Han har fornærmer kineserne. Han fornærmer alle, siger Vicente Fox i et interview med CNN.

Vicente Fox har tidligere kritiseret Donald Trump i kraftige vendinger, da præsidentkandidaten, at Mexico selv skal betale for den mur, der skal adskillige USA og Mexico.

Hårde tæsk til Trump
Selv om kritikken fra de tidligere mexicanske er skarp, så må han efterhånden være vant til den slags.

Torsdag gik det for alvor hårdt for sig, da det to øvrige kandidater for Republikanerne, Ted Cruz og Marc Rubio, langede ud efter Trump ved en tv-debat.

Her handlede det primært om at angribe Donald Trump, som for få måneder siden blev betragtet som lidt af en joke i præsidentkapløbet, men som nu fører de nationale meningsmålinger.

Se også: Trumps modkandidat fyrer talsmand efter bibel-løgn

Florida-senator Marco Rubio benyttede debatten til at fremhæve, at Trump fire gange er gået konkurs med selskaber, og at han har brugt polske arbejdere ved et resort i Florida, skriver Ritzau.

Ifølge Rubio ville Trump ikke være, hvor han er i dag, hvis ikke han havde haft en rig familie.

- Hvor ville Donald Trump være lige nu (uden familiens penge, red.)? Han ville sælge ure på Manhattan, lød det fra Rubio.

Bag sin pult tog Donald Trump kritikken med sindsro og et smil på læben. (Foto: AP)
Bag sin pult tog Donald Trump kritikken med sindsro og et smil på læben. (Foto: AP)

Donald Trump havde taget sin familie med på scenen, da han skulle holde sejrstale. (Foto. AP) Amerikansk valg 2016 - 21. feb. 2016 - kl. 04:33 Trump triumferer: Det er smukt, når du vinder

- Denne fyr går helt i baglås, og denne fyr er en løgner, sagde Trump og pegede først på Rubio og herefter på Cruz.

Clinton på vinderkurs
På den anden stue i det politiske USA har Hillary Clinton kurs mod sejren.

Lørdag vandt Hillary Clinton Demokraternes primærvalg i South Carolina over Bernie Sanders.

Den tidligere førstedame i Det Hvide Hus og forhenværende udenrigsminister i præsident Barack Obamas regering har dermed taget et vigtigt stik hjem forud for den såkaldte Super Tuesday, hvor adskillige stater på tirsdag går til valg samtidig.

En skuffet Jeb Bush har suspenderet sin kampagne. (Foto: AP) Amerikansk valg 2016 - 21. feb. 2016 - kl. 03:12 Jeb Bush trækker sig som præsidentkandidat

- Jeg sætter så stor pris på vælgerne i South Carolina, for I har sendt en besked om, at når vi i USA står sammen, er ingen barriere for stærk til, at vi kan bryde den ned, siger Hillary Clinton i sin sejrstale.

- Sammen kan vi nedbryde barrierer, der holder vores land tilbage. Vi kan give alle amerikanere en chance for at leve op til deres potentiale. Derefter kan USA også leve op til sit potentiale, siger hun videre til sine støtter, der kvitterer med store klapsalver.

I alt har Clinton vundet tre ud af fire staters opbakning.

Se også: Trump vinder igen i primærvalget

157 kommentarer
Vis kommentarer