Tog fusen på målingerne: Sådan 'snød' Trump dem alle

Institutter må arbejde på at forbedre meningsmålingerne, mener valgforsker efter Donald Trumps valgsejr. Men hvordan formåede Trump at tage fusen på alle målingerne?

Foto: AP
Foto: AP

Vi så det i forbindelse med Brexit og det danske folketingsvalg. Eliten, medierne og alle eksperter gav ingen chance til de undertippede deltagere.

Men nu er det sket igen.

Donald Trump er mod alle odds blevet præsident, og ifølge valgforsker på Aarhus Universitet, så er det på tide, at institutterne må arbejde på at forbedre meningsmålingerne.

- De er nødt til at arbejde med det, der ligger bag tallene, siger han.

Han fortæller, at institutterne bearbejder tallene og opvejer forskellige elementer. Men på det seneste har der været mange nye faktorer at forholde sig til.

- Både ved Brexit og valget i USA var der nye ting på spil. Brexit var en helt ny type problemstilling i Storbritannien, som man ikke havde den samme erfaring med at lave målinger på. I USA var der en ny type kandidat i form af Donald Trump, der har vendt op og ned på tingene, siger Rune Stubager til Ritzau.

Amerikansk valg 2016 - 9. nov. 2016 - kl. 12:42 Dette vil Trump gøre de første 100 dage som præsident

Valgforskeren mener ikke, at man på nuværende tidspunkt kan sige, at meningsmålinger er blevet dårlige over en bred kam. Men der er nogle væsentlige problemer, institutterne skal tage højde for.

- Når folk ikke gider at svare eller ikke vil svare, hvad de i virkeligheden mener, kan vi få den her type problemer. Problemet er så meget større i USA, hvor man har en lavere valgdeltagelse end i Danmark, så der skal man også tage højde for mulige ændringer i deltagelsen, siger forskeren til Ritzau.

Nogle har skammet sig
På Twitter har den anerkendte analytiker Mike Murphy da også valgt at krybe til valgkorset

USA Today har talt med direktør for University of Southern California’s (USC) afdeling for økonomisk og social research, Arie Kapteyn, der har hjulpet til med nogle af meningsmålingerne, og hun fortæller, at nogle Trump-vælgere må have skammet sig.

- Der er noget, der tyder på, at Clinton-supportere er mere tilbøjelige til at indrømme deres støtte til Hillary, end Trump-supporterne er villige til at indrømme deres tilhørsforhold, siger hun til USA Today.

Foto: AP Amerikansk valg 2016 - 9. nov. 2016 - kl. 11:13 Trumps choksejr: Sådan stjal Danmark overskrifter i valgkampen

Amerikansk valg 2016 - 9. nov. 2016 - kl. 08:34 Efter valggyser: Donald Trump vinder præsidentvalget

Samtidig peger hun på, at mange af de vælgere, der ikke stemte sidste gang, formentlig ikke har stemt på Trump. Den slags vælgere bliver ikke regnet med i alle meningsmålinger, og det kan have snydt nogle institutter.

Trump har altså formået at komme ud til nogle vælgere, der normalt ikke har den store interesse i politik og normalt ikke stemmer.

Simple budskaber
En anden politisk analytiker - Michael Traugott fra University of Michigans politiske afdeling - fortæller, at Hillary Clintons mail-skandale kan have haft større betydning, end meningsmålingerne lige afspejlede.

De samme analytikere peger på, at Trumps simple budskaber samt hans patriotiske tilgang til tingene kan have gjort udslaget for mange i stemmeboksen.

Amerikansk valg 2016 - 9. nov. 2016 - kl. 10:46 Folk er i chok: Man kan frygte mordforsøg

Det bakkes op MSNBC-værten Chris Matthews, der tidligere har sagt følgende.

- Det handler om patriotisme. De tror på deres land, og der er dyb følelse, at landet bliver taget væk og forrådt. Det er så dybt, at selv om de kigger på en mand, der er fejlbehæftet ind i helvede, så er de så pressede, at de er i stand fra at se bort fra de dårlige ting ved Trump, siger han ifølge The Guardian.

Her kan du se, hvordan vælgerne vandrede gennem valgkampen. Og her kan du høre filminstruktør og Hillary-supporter Michael Moore forklare, hvorfor Trump ville vinde.

272 kommentarer
Vis kommentarer