Tonen skærpes mellem Clinton og Sanders

Hillary Clinton og Bernie Sanders kæmper om at blive demokraternes præsidentkandidat

Bernie Sanders og Hillary Clinton kæmper om at bliver den demokratiske kandidat, der skal op imod den republikanske kandidat ved præsidentvalget til november. (Foto: AP)
Bernie Sanders og Hillary Clinton kæmper om at bliver den demokratiske kandidat, der skal op imod den republikanske kandidat ved præsidentvalget til november. (Foto: AP)

Tonen mellem de to demokrater, Hillary Clinton og Bernie Sanders, er blevet hårdere de seneste dage.

Det kom også frem under deres duel natten til fredag, hvor de mødtes til den sidste tv-debat før primærvalget i New Hampshire på tirsdag.

Ved debatten, der blev sendt på tv-stationen MSNBC, stod de to rivalers forskellige holdninger til USA’s udenrigspolitik i centrum.

- Vi kan ikke blive ved med at være verdens politibetjent, siger Bernie Sanders, der foretrækker at tale om indkomstfordeling og økonomi frem for udenrigspolitik.

Det er første gang, at Bernie Sanders og Hillary Clinton er det to eneste debattører på scenen. (Foto: AP)
Det er første gang, at Bernie Sanders og Hillary Clinton er det to eneste debattører på scenen. (Foto: AP)
 

Hillary Clinton ønskede at demonstrere, at hun er den mest erfarne af de to til at håndtere internationale kriser.

- Jeg vil blankt erkende, at Clinton, der var udenrigsminister i fire år, har mere erfaring i udenrigspolitik, siger Sanders, inden han angreb hendes dømmekraft i forbindelse med Irak-krigen.

- En af os stemte rigtigt, og den anden gjorde det ikke, siger Sanders med henvisning til, at Clinton, som dengang var senator, ved en afstemning i Kongressen godkendte George W. Bushs invasion af Irak.

Hillary Clinton kan juble over sejren i Iowa efter en dramatisk begyndelse på det demokratiske primærvalg. (Foto: AP) Amerikansk valg 2016 - 2. feb. 2016 - kl. 12:20 Hillary vandt ved plat og krone: Nu går Sanders-tilhængere til modangreb

Clinton svarede igen ved at minde alle om, at præsident Obama udnævnte hende til udenrigsminister og bad om hendes input til aktionen, der dræbte terrorlederen Osama bin Laden.

- Du er nødt til at være parat (til at lede landet, red.) fra dag et, siger hun.

Hillary Clinton og Bernie Sanders er de to eneste tilbageværende demokratiske kandidater, der kæmper en indbyrdes kamp om at bliver partiets kandidat til præsidentvalget til november.

Selv om tonen er hård, kan man godt hilse pænt på hinanden. (Foto: AP)
Selv om tonen er hård, kan man godt hilse pænt på hinanden. (Foto: AP)
 

Kandidaterne delte i porten, da stemmerne blev fordelt ved den første afstemning i Iowa mandag. Clinton vandt dog med et mulehår med 49,9 procent mod Sanders 49,6 procent.

Bernie Sanders står dog til revanche i New Hampshire, hvor han dominerer i meningsmålingerne.

Ifølge en ny måling fra NBC News/ Wall Street Journal får Sanders 58 procent af stemmerne mod Clintons 38. Andre målinger viser samme tendens.

Hillary Clinton satser til gengæld på, at hun kan sætte nådestødet ind mod Bernie Sanders, når demokraterne holder afstemninger i over 12 delstater på den såkaldte Super Tuesday 1. marts.

Sådan foregår primærvalget:

* De to store partier i USA, Demokraterne og Republikanerne, holder vælgermøder - såkaldte caucuses - og primærvalg for at udpege deres præsidentkandidat. Tilhængere af hvert enkelt parti kan pege på, hvem de ønsker som kandidat.

* Reglerne er forskellige fra stat til stat.

* Kandidaterne kæmper om at vinde delegerede, der skal pege på en kandidat ved partikonventet senere på året. Størstedelen af de delegerede vil efter primærvalgene være bundet til at stemme på en bestemt kandidat, mens nogle såkaldte superdelegerede ikke på forhånd er bundet til en kandidat.

* Iowa er den første delstat, der holder valgmøder, mens det første primærvalg holdes 9. februar i New Hampshire.

* 1. marts er den såkaldte 'Super Tuesday', hvor der er primærvalg i adskillige delstater, herunder Texas, Georgia, North Carolina og Virginia.

* De sidste primærvalg holdes i juni. På dette tidspunkt er det dog som regel afgjort, hvem der bliver præsidentkandidater.

* Kandidaterne udpeges formelt på partiernes landsmøder, der i USA går under betegnelsen konventer. Republikanernes er i år 18.-21. juli, mens Demokraternes finder sted 25.-28. juli.

* Selve præsidentvalget holdes 8. november.

Kilde: Ritzau

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

9 kommentarer
Vis kommentarer