Trump om rivalen Cruz: Han er en 'Pussy'

Mange-milliardæren kunne ikke nære sig under vælger-møde med direkte TV-transmission

Se Trump folde sig ud her (Video: AP)

Mange-milliardæren Donald Trump tager i den grad fat i alle sprogets gloser, når han skal beskrive sine konkurrenter op til primærvalget i New Hampshire i dag tirsdag.

På det sidste store vælgermøde forud for valget mandag aften, lavede den potentielle præsident tykt grin med ærke-rivalen, Ted Cruz, som han endte med at kalde en 'pussy.'

Pussy er det engelske ord for  'fisse.' Det bliver også brugt, når man synes, at en person er en tøsedreng.

Det er efter alt at dømme første gang, at en amerikansk præsident-kandidat har kaldt en rival dette ord - i hvert tilfælde i det offentlige rum og på direkte TV.

Se også: Trumps smukke kone passer barn og tier stille

Situationen opstod, da Donald Trump i sin tale nåede frem til begrebet 'waterboarding,' som amerikanske soldater har brugt under afhøringer af terrorister.

Afbrudt af kvinde
Trump kritiserede Ted Cruz' vage holdning til denne tortur-metode og blev pludselig afbrudt af en kvindelig tilhører, som pludselig råbte, at Ted Cruz var en 'pussy.'

I stedet for helt at overhøre tilråbet, så tog Trump for alvor fat i den verbale ledetråd. Han irettesatte omgående kvinden med ordene:

- Hvilken forfærdelig ting at sige.

Og så fortsatte præsidentkandidaten direkte henvendt til publikum:

- Hørte I, hvad hun lige sagde? Jeg forventer ikke at høre det fra dig igen.

Herefter tog milliardæren en kunst-pause og sagde så i mikrofonen:

- Hun sagde, at han er en 'pussy.'

Adskillige i salen rystede på hovederne og løftede øjenbrynene. Andre morede sig højlydt.

- Det her er til pressen. Det er en alvorlig reprimande.

Senator Ted Cruz er ikke blot dybt religiøs. Han er åbenbart også en 'Pussy' eller en tøsedreng i Trumps optik. (Foto: AP)
Senator Ted Cruz er ikke blot dybt religiøs. Han er åbenbart også en 'Pussy' eller en tøsedreng i Trumps optik. (Foto: AP)
 

Og så fortsatte rigmanden ellers ufortrødent sine i alt 45 minutter lange tale.

Arkivfotos: AP Samfund - 27. jan. 2016 - kl. 04:55 Tv-vært får Trump til at droppe vigtig debat

Borgerne i New Hampshire stemmer tirsdag ved det såkaldte primærvalg, som kan være afgørende for henholdsvis Donald Trumps og Hillary Clintons vej mod Det Hvide Hus.

Hvem piskede hvem
I Ted Cruz' lejr har man kun hovedrysten til overs for Donald Trump.

En talskvinde siger til avisen The Guardian, at 'det her er bare den sidste episode af reality-shows, som Donald Trump har lavet under sin valgkamp. '

- Men lad os ikke glemme, hvem der gav hvem flest piske-slag i Iowa, siger talskvinden Catherine Frazier til The Guardian.

Arkivfoto: AP Amerikansk valg 2016 - 9. feb. 2016 - kl. 04:42 Danske politikere om Trump: Han er farlig og forrykt

Trump er meget optimistisk omkring primærvalget i New Hampshire. Hør, hvad han sagde til en forsamlig mandag. (Video: AP).

65 kommentarer
Vis kommentarer