Jetsettet og Krarups luksus-baghave

Jeppesen residerer på Anholt. Her har han taget pulsen på øen, hvor de mange kendisser gerne spenderer sommeren

Det er Esko og mig i min golfvogn. 25 km i timen. Tænk, hvis man kunne have sådan en derhjemme.
Det er Esko og mig i min golfvogn. 25 km i timen. Tænk, hvis man kunne have sådan en derhjemme.
Jeg klarede selv den totale isolation fra lokalbefolkningen. En lille time efter min ankomst lejede jeg en golfbil og efter at have drønet Anholt tynd, det tog knap 25 minutter, parkerede jeg foran Brugsen.

Det gør man bare ikke. En udefrakommende, der parkerer en golfvogn for snuden af de lokale, hvorefter han nonchalant spankulerer ind og tømmer den 60 centimeter brede køledisk for oksekød.

Fornærmelsen slog alt, hvad de lokale nogensinde før har været udsat for. Vi taler om absolut stilhed, idet jeg parkerede, og absolut stilhed idet jeg forlod pladsen. Den eneste lyd, der udgik fra de 20-30 lokale, var fra en enkelt, der spontant begyndte at bande, da han så mig.

Rygterne galoperer
Stauning holdt tale på øen i 1933. De lokale havde ladet en kanon med løst krudt. Stauning stillede sig foran kanonen. Der var ikke nogen, der bad ham om at flytte sig, så han fik krudtslammet lige i hovedet.

Men selv om de er nogle fælt stolte fætre, så er de alligevel nysgerrige. Samme aften ringede min ven på øen til mig. Han vidste, hvad jeg havde købt i Brugsen. Tykstegsfileter og jordbær. Hvilken frækhed havde det ikke også været!?

Og jeg havde spadseret op og ned langs gangene. Bare sådan uden videre. Hvad var jeg da for en!?! Intet under at rygtet om mine indkøb galoperede gennem de 150 fastboende.

Og dagen efter gik historien på, at jeg havde en eller anden ting, jeg gik vildt meget op i. Det var ikke ølkapsler. Det var noget andet. Mere vidste folk ikke, men senere på ugen kom det frem, at det var kunst. Ølkapsler, spørger jeg bare. Hvor kom det fra?

De kendte hos Brøste
Så det er ligesom udgangspunktet. Og nu sidder jeg så i mit sommerhus, der støder op til ørkenen. Som slet ikke er nogen ørken, men en hede. ’Ørkenen’ er bare et smart navn, den har fået. Og myndighederne sørger for hele tiden at fælde fyrretræerne, så det er lidt bart. Hvor fredet er man så!?

På andendagen fandt jeg en dame, der ville snakke med mig. Hun fortalte, at jetsettet holder til hos familien Brøste. De er blevet rige på kemikalier. Og salt.

Dellen og kondomerne
Sanne Salomonsen og Nicolai Steen bor hos dem en gang imellem. Og lige nu er det Mads Vangsø. De har udsigt til havet i to retninger. Men de sidder mest nede på havnen sammen med de andre, der er jetsettere.

På havnen sidder man på Dellen om dagen. Det er en meget lille café, der serverer øl og fiskefrikadeller, som alle elsker, fordi de ikke smager af fisk.

Der bliver talt finanssnak ved bordene. Mest hvad andre er værd.

Og så er der en ung pige, der har været hjemme hos Henrik Launbjerg, inden han skulle til Anholt for at give koncert på restauranten ved siden af. Han havde lagt 20 forskellige slags kondomer frem, som han skulle have med.

Lugter lidt af tysker
Jeg leder efter Søren Krarups hus. Det er dejligt at have en åndsfælle tæt på. Hvis man nu pludselig skulle få lyst til at brække sig.

Og ikke nok med at han har ét hus. Den lille mands vogter har hele tre lækre huse på øen.

Jeg leder efter dem på Sønderbjerg. Men der, hvor det skulle ligge, er et træhus med noget, der ligner en mellemting mellem Enhedslistens Søren Søndergaard og en gris på terrassen.

Guud, det er da Katrine Winkel Holm, hans datter fra DR bestyrelsen. Hun elsker selvfølgelig Anholt. Der er godstransport til øen hver dag klokken 13 fra Grenaa. Hun er simpelthen for tyk til almindelige færger.

På Sønderbjerg ud til havet og ørkenen har Krarup mere end 6000 m2 grund. Hans familie købte det i 1943 for 500 kroner. Det lugter lidt af tysker.

I øvrigt logisk valg af Krarup at bruge det så meget. Han er nødt til at være på en rigmandsø, så han ikke løber ind i sine vælgere og får ødelagt ferien.

Ø-kongens ørken
Midt i byen ligger Kammerherregården. Den store hemmelighed er, at dronningen holdt ferie der for tre år siden alene med sine hunde. Hun spiste krebs og kantareller hver dag. Det synes folk alligevel var lidt sjovt.

Kammerherregården er ejet af Jens Christian von der Maase. Dårlig sagfører fra København, som har arvet 85 procent af øen. Han ejer også hele ørkenen. Og forleden fyrede han øens to skovfogeder, selv om de var ulønnede, da han fandt ud af, at han skulle betale deres forsikringer på 15.000 kroner om året.

Berygtet Krarup
Overfor ligger Flipper-Suzannes butik, hvor Helmig og Renée bor ovenpå, når de er her. Og bagved ligger posthuset, hvor Krarup sidste sommer gik foran en lang kø. Han blev pænt bedt om at gå bagest. Han var rasende.

Han er i øvrigt berygtet her. Han tager kun sjældent en taxi op til det hus på Nordbjerg, som han selv bruger. I stedet har han en indianervogn, han trækker den lange vej gennem skoven.

Og en enkelt gang prøvede han at nasse på kirkevognen og ifølge en af de ældre, der var om bord, nægtede han at betale, da han var fremme.

Sur softice og salt
Men der sker også andet. Min søn er for eksempel begyndt at afføre, imens han spiser. Det er en sær form for misforstået balance. Men svært at forklare til en på otte måneder.

Og der er salt i luften. Ikke meget, men nok til at man sover bedre. Og så er der gardinstængerne. De er kun sat op i siderne af vinduerne, så det giver en illusion om, at man har gardiner hele vejen hen. Problemet er bare, at det er gardinstænger, man sparer! Ikke guld eller diamanter. Det er helt skørt.

Og blåt glas er hot. Især vinflasken. Klassikeren fra 1991 som man fjernede etiketten på og stolt anbragte i enhver karm. Nej, der er én ting der er endnu værre. De sælger sur softice i havnen! Folk rynker lidt på næsen, men ingen brokker sig.

Pikkerhusknold
Jeg ser Vangsø. Han har sin datter Rigmor med. Og konen Sanni. De drikker campari.

Jeg ser politiet. De har én mand på øen i otte uger om året, men hvis der er ballade, må han ikke rykke ud af sikkerhedsmæssige grunde.

Jeg ser en grim gul plante med spidse grønne blade, der hedder dusk-fredløs. Den gror på en bakke i ørkenen, der hedder Pikkerhusknold. Nabobakken hedder Bagstikkeren.

Og hvis det virkelig er sandt, hvad folk siger med, at vejret på en ø er meget bedre end på fastlandet, så har I andre netop passeret ottende niveau i helvede. Det regner her. Og når solen skinner, prikker den i huden.
1 af 4 Vangsø er jetsetkongen af Anholt i uge 27. Sådan er det bare. I næste uge er det en anden.
2 af 4 Ugens band på Molevitten er Sange i Stereo, og efter en hård nat er de nødt til at køle deres flotte rockkroppe af.
3 af 4 Søren krarups soomerhus - det ser trist ud, og det er det vel også, men hans grunde er spektakulære.
4 af 4 Det er Esko og mig i min golfvogn. 25 km i timen. Tænk, hvis man kunne have sådan en derhjemme.
kommentarer
Vis kommentarer
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen