Seks job du scorer med

Er du på kvindejagt, kan du jo overveje et job, hvor singlepigerne er. Julie Badura hjælper dig på vej

Piloter signalerer prestige og power, og alene uniformen vil få dig langt på scorefronten. Måske ikke helt så langt som Tom Cruise, men lidt mindre kan vel også gøre det. Foto: All Over Press
Piloter signalerer prestige og power, og alene uniformen vil få dig langt på scorefronten. Måske ikke helt så langt som Tom Cruise, men lidt mindre kan vel også gøre det. Foto: All Over Press
1: Personlig fitness-træner
Bliv træner i dit lokale fitnesscenter. For det første får du muligheden for at vise din veltrænede overkrop frem for det andet køn. For det andet vil du støde på mange veldrejede piger, der vil stå i kø for at få smidige træningsråd fra dig. Det er med andre ord hands-on-jobbet, der lader dig komme helt tæt på. Inspiration: Se komedien ’Dodgeball’ eller lej ’Dirty Dancing’ og få nogle fede 80’er tricks fra Johnny Castle alias Patrick Swayze.

2: Bartender
Her slår du to tequila slammers med ét smæk. For det første har du et åbenlyst forspring frem for de andre mænd i baren, og for det andet har du her en enestående mulighed for at drikke pigerne under bordet. Tænk Tom Cruise i ’Cocktail’, og øv dig på den berømte scoresmøre fra filmen ’I make drinks so sweet and snazzy / The iced tea / The kamakazi / The orgasm / The death spasm / The Singapore sling / The dingaling / Bar is open.’

3: Læge
Hvis du orker den lange uddannelse, kan du her se frem til et job med kvinder ad libitum som bonus. Dine kolleger er ofte smukke sygeplejersker i hvide kitler, og du møder helt sikkert masser af attraktive patienter, der har brug for et tjek på din briks. Du vil samtidig opdage, hvor nemt det bliver at score kvinder til middagsselskaber. Hvis du ikke helt fatter, hvorfor kvinder tænder maks. på læger, kan du jo se et afsnit af ’Greys hvide verden’ på Kanal 4 på mandag kl. 20.

4: Pilot
At være pilot signalerer prestige og power. Du har ansvaret for flere hundrede menneskers liv, og du vil helt sikkert blive beundret for dine evner af såvel de kvindelige passagerer som stewardesserne om bord. Alene din uniform vil få dig langt på scorefronten, for kvinder elsker mænd i uniformer. Af samme grund er brandmand og politimand også et godt valg, hvis du vil have et job, der øger dine odds. Tænk Maverick i ’Top Gun’, og nedlæg hende med filmhittet: ’You’ve Lost That Lovin’ Feeling’.

5: Livredder
O.k., indrømmet. Danmark er ikke den mest oplagte location, hvis man vil ha’ sol og piger i bikini året rundt. Alligevel skal livredder-tjansen med på denne liste, da det må være et job, enhver mand drømmer om. Her kan du arbejde på din tan samtidig med, at du lurer på halvnøgne piger. Forhåbentlig kan du redde et par af dem fra de farlige bølger og give dem kunstigt åndedræt på strandbredden. Tænk IKKE David Hasselhoff og røde speedos, hvis du vil score en strandsild.

6: Skuespiller
Mandlige skuespillere får flere frække tilbud end andre mænd. Som skuespiller vælter du dig nemlig i smukke medspillere og hungrende beundrere. Du kan samtidig bruge dine evner på at få pigerne til at tro på alle dine historier. Pas dog på, at opmærksomheden ikke får dig til at miste jordforbindelsen – du kan hurtigt ende som en parodi på dig selv. Se ’Zoolander’ og du forstår, hvad jeg mener. Hvis du ikke forstår, hvad jeg mener, er det, fordi du allerede er en Derek Zoolander.

1 af 2 
2 af 2 Piloter signalerer prestige og power, og alene uniformen vil få dig langt på scorefronten. Måske ikke helt så langt som Tom Cruise, men lidt mindre kan vel også gøre det. Foto: All Over Press
0 kommentarer
Vis kommentarer