Shubiduas gave til Danmark

Shu-bi-dua fejrer 30 års jubilæum med en CD-boks, der rummer 200 sange til en krone stykket

- Det er vel sådan nærmest en jubilæumsgave fra os til vores fans. En måde at betale lidt tilbage på, kommer det ud af munden på Michael Bundesen i pauserne mellem cerut-røgen.

10 CD'er for 20 kroner stykket. 200 sange til en krone stykket. Der røg teorien om, at 'Familien Danmark-orkestret' fejrer 30 år på scenen med endnu engang at score kassen.

- Vi synes, det var den rigtigste måde at gøre det på. Bedre end komme med en ny CD, som ville handle om nutiden mere end tilbageblikket. Men mon ikke der dukker en '18'er' op om et år eller to. Vi elsker jo det med at være i studiet, siger Bunden.

Men de har heller ikke forladt musikkens anden hjemmebane: Scenen. Foreløbig står den på 32 koncerter hen over sommeren. 16 forskellige har været med på holdet.

Bunden siden starten, Claus Asmussen har flået i guitaren siden 73, Kim Daugaard på bassen siden 78, Peter Andersen har været på stikkerne siden 92, Ole Kibsgaard - der ikke slipper for altid at få tilknytningen til TV's Kaj og Andrea nævnt hver gang - været med på guitar siden 'Shu-bi-Læum' i 1998. Det er det aktuelle hold, plus:

- For mig var det jo fantastisk. Jeg har, som de fleste danskere, stået og nydt bandet optræde. Jeg har tænkt, hvem der bare kunne blive en del af den fest. Og det er jeg så pludselig, siger manden bag keyboardet siden 2001, Jacob Christoffersen.

SHU-BU-DU-ASTORIE
10 timer, 41 minutter og 24 sekunder tager det at lære 30 års danmarkshistorie på sådan forvrøvlet Shu-Bi-Dua-sprog. Men det har taget noget længere tid at få styr på sagerne.

- Vi lagde små sedler med alle titlerne op på et stort arbejdsbord. Var enige om, at der skulle fire af de største hits på hver CD, men så opstod problemerne. Det nytter jo ikke, at vi synger om dyr på to numre i træk eller går fra en bestemt rytme til en absolut tilsvarende.

- Det tog tre måneder at få det puslespil til at gå op. Og så kom problemet med lyden. Teknikken har jo udviklet sig, så det hele blev digitaliseret og fik en ensartet sound hele vejen igennem, siger Michael Bundesen.

Hver enkelt af de ti CD'er trækker en linje gennem alle årene og de foreløbig 17 albums: 'Plus alle de utrolig mange opsamlings-ting, vi har belastet publikum med.'

ROCK-BAND
- Vi var selv overraskede over tempoet i numrene. Måske lidt påvirkede af, at nogen kalder os for et poporkester, der spiller familiemusik. Vi opfatter os selv som et rock'and'roll-band, hvilket også bekræftes, når man hører numrene.

- Men vi er vel også et showband, der synes folk godt må få en større oplevelse end kun musikken, hvorfor vi ikke kan lade være med at lave alle mulige gimmicks på scenen, siger Michael Bundesen som forklaring på, at publikum har måttet se ham og de øvrige i kæmpe-bleer, med grise-hoveder, kikse-kanoner, forvrænger-mikrofon og alt det andet.

Sidste år startede turneen på Kræmmermarkedet i Roskilde, sådan som det også er tilfældet i år.

- Det kom en dame hen til os og sagde, at hun altid havde været fan. Det var vi glade for, men så sagde hun, at nu var det slut. Vi optrådte som Shu-bi-Teens, altså moderigtigt klædt på med en lille bar stribe flæsk hen over lænden. Men sådan ser vi jo ud idag. Man kan ikke - og jeg vil heller ikke - løbe fra alderen. Heller ikke når jeg - undtagelsesvis - ser mig selv i spejlet, siger Michael Bundensen, mens han hygger sig med genkigget på de medbragte historiske billeder.

Han kan gætte tidspunktet med en næsten uhyggelig præcision. 5 millioner enheder, altså bånd, CD'er, vinyl m.v. står der på pladereolerne eller loftsrummene i danske hjem.

- Det er en utrolig historie at blive en del af. Fedt sådan at komme med i et dybt professionelt orkester, hvor intet er gået i stå. Kommer man til at sige, at man engang har spillet saxofon, så bliver et nummer hurtigt lavet om, og så står man der med en solo. Det er faktisk lige så sjovt, som det ser ud, forklarer Jacob Christoffersen.

SEX-I-KANEN
Man kan hverken komme helt eller halvt rundt om bandets historie, uanset at udgangspunktet er 200 numre. Der var været problemer, masser.

Da Michael Hardinger gik solo, fordi han ikke mente, at der skete nogen udvikling i musikken. Eller da Jørgen Thorup skrev en bog om sit liv med Shu-bi-dua og - efter hans opfattelse - Bundens diktatoriske ledelsesform.

- Men de sjoveste historier har der nu været flest af. Vi har stået ude i regn og blæst, mens fingrene nærmest frøs af guitaristerne, stillet op til utallige billeder, fordi et ægtepar fejrer bryllupsdag og netop mødte hinanden til et halbal, hvor vi spillede.

- Vi spiller i dag for hele Familien Danmark. Nogen siger, at vi møder vores jævnaldrende. Dem er der nok færrest af. Det er unge, ældre og børn. Det er jo pragtfuldt, når en seks-årig skriger med på 'Jeg finder mig ikke i sex-i-kanen'. Eller når en af min datters legekammerater takker for, at vi har skrevet en sang til hans hund Trine og på mit spørgsmål bare citerer: 'La-trinet tag den ene sko', griner Bundesen.

Oplevelserne kan man selv snuppe live hen over sommeren, blandt andet på Rockshow-turneen, Langelands Festival, i Tivoli eller Legoland. De er der.
0 kommentarer
Vis kommentarer