- Jeg har haft midtvejskriser hele livet

Steffen Brandt om rastløshed, den spirende uro, faste parforhold og forventninger, der aldrig bliver indfriet

Steffen Brandts liv er ikke kun popmusikerens smarte tilværelse; det er også tøjvask, madlavning og den monotone hverdag. (Foto: Linda Johansen)
Steffen Brandts liv er ikke kun popmusikerens smarte tilværelse; det er også tøjvask, madlavning og den monotone hverdag. (Foto: Linda Johansen)
Og jeg ser mig selv i spejlet og jeg ser, hvad jeg ser:

En helt almindelig mand, som ikke vil være det, han er voksen for eksempel og kedelig.

Livet er banalt, lige så banalt som en af Steffen Brandts pop-tekster. Eller også er det omvendt. Vi styrter rundt til og fra arbejde, hele tiden på jagt efter livets mening, på jagt efter at blive bekræftet og finde lykken. Selv en af Danmarks ældste og mest populære popstjerner, Steffen Brandt, kender denne længsel efter livets mening.

- Jeg havde min første midtvejskrise som 14-årig og har haft dem med mellemrum gennem mit liv. Spørgsmålene som 'hvem er jeg' og 'er det virkelig det, tilværelsen har lagt til rette for mig', popper stadig op, men de bliver dybere og mere interessante, jo ældre jeg bliver, siger Steffen Brandt, som er 52 år -bare ikke når han selv skal sige det.

- Jeg er fyldt 49 for tredje gang. Og her sidder jeg i min alder og spytter i en lunken cafe latte med en blød småkage til, og om lidt skal jeg fotograferes nede på et vaskeri. Nogle dage er bare værre end andre.

Tag dig sammen
Selvom der er gode dage og dårlige dage, mener den karismatiske sanger, at han har pligt til at vende en offday til en onday. Det beskriver han blandt andet i sangen 'Moonwalking', som findes på TV-2's nye album 'De første kærester på månen'.

- Jeg tror, at den eneste mulighed, man har for at skabe en mening, er at tage sig sammen. Det handler om at stå op om morgenen og konstatere, at man har fået endnu en dag forærende, og så skal man finde ud af, hvordan man får det til at spille bedst muligt. Det lyder meget nemt, og mange vil sikkert tænke: 'Ja ja. I dag er det onsdag, i morgen er det torsdag, sig dog noget vigtigt i stedet for'. Men vi skal være indstillede på selv at åbne op for de chancer, der kommer, og det gør man altså ikke ved at lukke af og tænke: Det er nok min skæbne, tilværelsen er ubarmhjertig, så jeg må hellere lade mig ydmyge og stille mig om bag i køen igen.

Match 4-gruppen
- Er det ikke let nok at sige, når man har haft succes i årevis?

- Jeg ved da godt, at vi har fået forskellige chancer her i tilværelsen. Jeg ved godt, at i mit tilfælde, hvor jeg kan sidde her sådan helt rockstjerneagtigt til direktørtid, er det nemt nok at sige: Kom nu alle jer ude i yderdistrikterne. Vær lidt frisk, få fingrene op af lommen og nyd, at i er havnet i match 4-gruppen.

- På jeres nye album synger du om hverdagen. Men kender du overhovedet noget til en hverdag, hvor man skal op på job, hente børn og så videre?

- Nu er mit liv jo en vandring fra champagnebar til champagnebar, men jeg har hørt, at der er nogen, der går på arbejde. Og når jeg sidder på bagsædet af limoen, kan jeg se dem køre af sted.

- Nej. Helt alvorligt: Jeg er en del af denne her tilværelse, jeg har også en hverdag og et arbejde, som optager mig, og som kan være svært at slippe. Så ligger jeg og skriver møghits om natten eller sidder til en familiefest og skriver tekster indeni. Det er ikke fedt, vel.

Jeg kører videre

med de andre

- Vi er som de der dyr, der bare stormer af sted i flok uden at vide, hvor de skal hen. Det minder jo om Storkøbenhavn om morgenen -bilisterne, der målrettet er på vej med en fælles mening om, at det her er det fede ved livet. Der er ikke en eneste, der stopper op og siger: Jeg tror sgu, jeg tager den anden vej.

- Og jeg sidder på samme indfaldsvej. Min situation er ikke anderledes. Det, der er anderledes, er, at jeg som sangskriver har sat mig den opgave lige at justere på vores liv en gang imellem. Det er derfor, jeg kan sidde og være ikke sindssygt skarp -det vil jeg ikke sige, at jeg er -men bare sætte en smule perspektiv på, og så sætter jeg mig i øvrigt ind i bilen og kører videre sammen med de andre.

- Når man er så heldig at have børn som jeg, så kommer hverdagen af sig selv. De skal i skole og have mad og alt det der. De fik mig trukket ud af bohemelivet og ind i en tilværelse med faste rammer på lige fod med alle andre. Og jeg fandt ud af, at det er rart at have en deadline, og det er også rart at kunne sige, jeg har været på arbejde, når jeg har siddet i mit baghus og skrevet sange.

- Har dine børn givet dig en form for mening med tilværelsen?

- Ja, man kommer tæt på at 'synge rent', når man får børn. Det er indlysende, at man er her, fordi man skal tage sig af dem og give dem et godt liv. Det overdøver tvivlen om, hvorvidt der er en mening med livet, men uroen bliver ved med at være der.

- Jeg troede, at det var sådan noget, man fik styr på med alderen, og at man den sidste dag i livet kan gå afklaret ud mod solnedgangen. Men det kan man kun punktvis på tidspunkter, hvor alt falder på plads. Det undrer mig, at man ikke bare kan være tilfreds og sige, at det er superfedt, når de punkter opstår. Jeg ville gerne have fat i ham, der har fundet på det hele, og spørge: Hvorfor har du stillet alle de forventninger op, som vi aldrig kan få indfriet? Jeg kan godt leve med det nu, men jeg ville gerne have vidst det før, så jeg ikke havde behøvet tro, at jeg skulle være oppe og ringe hele tiden.

- I sangen 'En mand og hans hund' beskriver i en mand, der lever lykkeligt med sin kone og børn. Alligevel savner han noget. Hvad er det, der mangler i hans og i dit liv?

- Jeg tror, at længslen og ensomheden altid er der. Man bliver ved med at søge og have en fornemmelse af, at man dybest set er alene. Det er som et sug i maven eller et hul indeni.

- Føler du, at du er gået glip af noget i livet?

- Man har vel altid en fornemmelse af, at man har misset nogle ting. Men det ville være utrolig krukket af mig at sige det med det liv, jeg har haft. Men jeg er ked af, at jeg ikke altid har prioriteret den nærhed i forhold til familien, jeg selv har været storleverandør af i mine tekster.

Moderne forældre
- Jeg synes, at jeg var meget til stede over for mine børn, men jeg ville gerne have haft visheden om, at vi gjorde det rigtige. Vi var de første moderne forældre, den der med at være fælles om det hele, det var verden ikke rigtig gearet til på det tidspunkt. Og jeg gik rundt med min barnevogn og kiggede på de rigtige mænd med rigtige karrierer med et stik af misundelse. Dengang var det, som om livet bare kørte forbi. Den fornemmelse ville jeg gerne have undværet.

- Du virker ellers altid supercool og meget harmonisk. Er du slet ikke det?

- Nej, bare rolig. Hvor meget selvrespekt tror du, jeg har de dage, hvor jeg har siddet i baghuset i otte timer og fedtet med to linjer til en sang? Tror du lige, at det er det, der styrker ens selvværd? Nej, det er det ikke.

- Jeg er indrettet sådan, at jeg er nødt til at føle, at jeg har gjort noget, ellers så falder det hele fra hinanden. Det er jo skide underligt, for jeg kan ikke sige mig fri for, at jeg hele tiden skal bevise over for mig selv og omverdenen, at det, jeg laver, er godt nok. Ellers kommer den der med: Kunne jeg ikke have gjort det bedre? Jeg har ofte perioder, hvor jeg kommer i tvivl, om tingene er gode nok.

Giv plads til uenighed
- Er du begyndt at passe på dig selv efter at have rundet de 50?

- Jeg har røget i mere end 20 år, men stoppede, da jeg fandt ud af, at jeg brugte mere tid på at tænke på rygningen end på at ryge. Og hele trippet med at man selv kan gøre noget for at få det bedre -hele den der livsstilsting, der er så meget fremme, den hjalp nok.

- Men jeg har ikke ændret noget. Jeg har altid holdt af at være fysisk aktiv: Sejle kajak, spille tennis, cykle, løbe. Det er rigtig fedt.

- Du har været sammen med din kone, kunstneren Jo Dam Kærgaard, i mere end 20 år. Kan du give mig opskriften på det perfekte parforhold?

- Nej, det tror jeg ikke, men ordet vedholdenhed dukker op. Det kendetegner også TV-2, som jeg har lettere ved at tale om. Det at åbne op og erkende, at vi er forskellige, og så give hinanden den plads, det kræver. At man tager diskussionerne og tager den andens mening til efterretning. Og så tror jeg, at man skal erkende, at man ikke altid bliver enige. Det skal der være plads til.

Det handler om selvjustits
- Din kone har lavet alle TV-2's covere siden 1983. I har udgivet en bog og samarbejdet om forskellige projekter. Hvordan er det at arbejde sammen med hende?

- Det er spændende. Og det er også sundt, for i en arbejdssituation viser man pludselig andre sider af sig selv over for partneren. Det er fedt at blive taget ud af de der roller, man har. Man får set hinanden på en anden måde, men det skal selvfølgelig ikke overdrives.

- Det samme band, den samme kone -du lyder som en rigtig tryghedsnarkoman.

- Nej, det handler om selvjustits, så man ikke bare kører ud ad en ego-tangent. Man bliver og løser problemerne i stedet for at løbe sin vej. Og hvis man sidder i et solidt parforhold, kan man godt en gang imellem ryste posen og variere det lidt.
0 kommentarer
Vis kommentarer
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Jonas Skov Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen