TV: Græd da hun så Christian

Det blev den 24-årige Cathrine der måtte forlade Big Brother huset søndag aften.

Den 24-årige Cathrine måtte forlade Big Brother. (Foto: Mogens Flindt)
Den 24-årige Cathrine måtte forlade Big Brother. (Foto: Mogens Flindt)

Hun havde selv ønsket at forlade huset. Og det ønske gik i opfyldelse.

Søndag aften blev den 24-årige Cathrine Ege nemlig stemt ud af Big Brother huset - i konkurrence med den rødhårede Amanda samt Alexander.

Og der var masser af glædestårer, da Cathrine blev modtaget af sin far og mor - samt ikke mindst den tidligere beboer, Christian, der alle havde siddet og ventet på hende. Netop Christian fik Cathrine et meget tæt forhold til inde i huset, og det virkede da også som om det var kærlighedsblikke der mødte de to i studiet.

- Jeg har sagt godnat til Christian hver aften, og der har stået et billede af ham og mig på mit natbord, siger hun, der på spørgsmålet om hvad der nu skal ske, med et glimt i øjet siger: - Vi skal da giftes i morgen, have børn så hurtigt som muligt samt række- og kolonihavehus!

Cathrine fik 77 dage i huset, men på trods af, at hun derved gik glip af kampen om den halve million kroner, var det slet ikke det hun tænkte på.

- Jeg meldte mig til konkurrencen for at få en kæmpe oplevelse, og pengene har aldrig spillet en rolle, siger Cathrine. Hvis jeg havde vundet de mange penge, ville de være gået til at forsøde min 5 års studietid samt til et projekt i Afghanistan, der handler om at bygge skateboard-skoler, siger hun.



1 af 2 Cathrine græd og måtte tørre tårerne væk, da hun mødte Christian. (Foto: Mogens Flindt)
2 af 2 Den 24-årige Cathrine måtte forlade Big Brother. (Foto: Mogens Flindt)
0 kommentarer
Vis kommentarer