Breivik: Hundrede stemmer i hovedet sagde 'gør det ikke'

Overvejede selvmord undervejs i massakren

VI ADVARER MOD UBEHAGELIGE DETALJER. Du kan følge dagens retsmøde på live-chat her. Vi prøver at medtage så mange kommentarer som muligt, men ikke alle kommer med. Breiviks forklaring bliver ikke sendt live på tv efter en beslutning fra retten.

Anders Breivik virker skræmmende veloplagt, mens han forklarer, hvordan han skød og dræbte 69 uskyldige børn, unge og voksne på Utøya.

Fuldstændig uden at ryste på stemmen fortæller han, hvordan han ubarmhjertigt skød paralyserede unge, der var holdt op med at løbe og i dødsangst havde lagt sig ned i græsset, unge, som tryglede for deres liv, og personer, der prøvede at flygte fra deres bøddel.

- Det var svært at skyde den første. Det strider mod menneskelig natur. Derefter blev det nemmere, fortæller han.



Han fortæller meget detaljeret, men han siger dog, at han ikke husker ikke så meget fra Utøya. Totalt ti minutter.

- Jeg husker en person meget godt. Han sagde: Vær sød, kammerat, og jeg skød alle, som var der, fortæller massemorderen, der også råbte: 'I skal dø i dag, marxister' to gange på teltpladsen.

Taler helt neutralt
Han kigger ikke ned i bordet i skam, mens han snakker, men løfter blikket op mod anklageren, skiftevis med at han sænker blikket, som om han lige skal genkalde sig grusomhederne.

Anklageren behøver ikke stille et eneste spørgsmål, mens han gennemgår de grusomme drab. Han er i gang med en enetale, og vender hele tiden tilbage til ting, han har glemt at sige. Han taler i præcis samme tonefald hele tiden, stemmen ændrer sig ikke det mindste, når han når til endnu et grusomt drab.

Anklagerne forholder ham, at han tidligere har sagt, at målet var at dræbe mindst tolv mennesker. Statsadvokat Svein Holden ville vide, hvorfor han ikke stoppede ved tolv.

'Jeg smilede ikke'
Det fik Breivik til at sige, at det er forkert at sige, at målet var at dræbe tolv.

- Målet var at dræbe 600 personer. Det, jeg tænkte der var, at jeg skal fortsætte, til de fleste var begyndt at svømme. For jeg antog, at de fleste, der begyndte at svømme, ville drukne, siger Breivik og tilføjer af sig selv.

- Jeg har aldrig smilet eller grint, da jeg var der. Jeg syntes, det var grusomt. Hvis jeg havde gjort det, så havde jeg nok sagt det. For jeg har egentlig sagt alt andet, siger han med henvisning til, at en AUF'er har sagt det.

Overvejede selvmord
Undervejs lader han sin kuglepen køre rundt på det kort over Utøya, som ligger foran ham.

Ved slutningen af massakren overvejer han at tage sit eget liv.

(AP Photo / Heiko Junge, POOL) 112 - 20. apr. 2012 - kl. 12:03 Sådan snød han myndighederne (AP Photo / Heiko Junge, POOL) 112 - 20. apr. 2012 - kl. 12:03 Sådan snød han myndighederne

- Ønsker jeg virkelig at overleve det her. Jeg bliver den mest forhadte mand i Norge. Og hver eneste dag resten af livet bliver et mareridt. Så så jeg nede på Glocken. Jeg tænkte, at hvis jeg skulle gøre det, så skulle det være nu. Jeg fik ikke chancen igen, fortæller han om sine tanker.

112 - 20. apr. 2012 - kl. 09:39 'Jeg har valgt ikke at vise følelser'

Men tanken om kompendiet, hvor han har skrevet, at man skal kæmpe til det sidste, fik ham til at gå bort fra det. Det blev skæbnesvangert for endnu flere uskyldige ofre.

Falsk politimand
Anders Breivik starter ellers sin forklaring med at sige, at der vil komme nogle meget grusomme skildringer, som om han vil advare pårørende.

Men sekundet senere spørger han anklageren:

- Ønsker du at høre alt, med et lille meget upassende smil.

Han prøver på ingen måde at komme så hurtigt som muligt igennem sin forklaring om den ubarmhjertige massakre, men fortæller derimod detaljerigt.

Han er så langt nede i detaljen som, at han husker, at der stod et piano inde i det rum i Kafe-bygningen, hvor han dræbte 13 mennesker, hvor mange gange han skød sine ofre, og med hvilket våben.

Han fik lokket sig ombord på færgen M/S Thorbjørn ved at sige, at han var politimand, og at han skulle over og informere om, at der var sket et terrorangreb i Oslo.

Han havde et falsk politiskilt med sig, som han viste, samtidig med at han gentog sin historie.

Han fortæller i retten, at tiden føltes lang.

- Hele min krop prøvede at kæmpe imod. Der var hundrede stemmer i mit hovede, der sagde, 'ikke gøre det', 'ikke gøre det', fortæller han om begyndelsen af massakren, der udviklede sig så ondt, at ingen forstår det.

Opdateres....

Læs også: Anklagerne mod Anders Breivik

0 kommentarer
Vis kommentarer