Ronaldo irriteret over danske fans

De danske fans råbte 'Messi' efter den portugisiske superstjerne, hver gang han fik bolden

Næppe stor fan af Danmark (Foto: AP)
Næppe stor fan af Danmark (Foto: AP)

Det var bestemt ikke Cristiano Ronaldos skyld, at Portugal vandt med 3-2 over Danmark i går aftes. Real Madrid-stjernen leverede en ganske pauver indsats og brændte flere store tilbud undervejs.

Måske Ronaldos svage indsats skyldtes de danske fans 'mobning' af superstjernen. De rød/hvide fans råbte nemlig konstant Lionel Messis navn, hver gang Ronaldo havde bolden for fødderne. 'Messi-Messi' lød det ned mod portugiseren.

Især da Ronaldo brændte kampens suverænt største chance, da han helt fri med Stephan Andersen satte bolden ved siden af mål gjaldede Messi-hånen ned mod portugiseren.

Se også:

Se også: Danske fans håner Ronaldo

Efter kampen blev en irriteret Ronaldo spurgt til fansenes 'Messi-råben' efter ham, hvor angriberen brugte lejligheden til at minde om, at Messi sidste år skuffede med Argentina.

- Ved I, hvor han (Lionel Messi, red.) var på dette tidspunkt sidste år? Ved I det? Han blev sendt ud af Copa America, i hans eget hjemland. Det, synes jeg, er værre - ikke sandt, lød det fra Ronaldo om endnu en sammenligning af ham og Barcelona-stjernen.

Se mere:

Se også: Bendtner risikerer straf for reklame-stunt
Nicklas Bendtner og co. kan selv afgøre det med en sejr over Tyskland. Ellers er der brug for hollandsk hjælp. (Foto: AP/Martin Meissner) EM 2012 - 13. jun. 2012 - kl. 23:21 Sådan kommer Danmark videre

Det er ganske rigtigt, at Argentina blev slået ud af sidste sommers Sydamerikanske mesterskab - Copa America -, hvor de tabte til turneringens senere vindere fra Uruguay i turneringens kvartfinaler. Men datoen har Ronaldo taget helt fejl af. Faktisk startede turneringen først i juli måned, og Argentina blev slået ud d. 16. juli. Så mon ikke Messi i virkeligheden holdt lidt sommerferie på dette tidspunkt for et år siden...

Der er Ronaldo og Portugal ikke endnu, men kan dog sikre sig et kvartfinale-avancement på søndag, når de har spillet kampen mod Holland.

kommentarer
Vis kommentarer
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Jakob Hansen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen