Kolbøtter står i kø om EM-boykot

De Konservatives Per Stig Møller var imod boykot af OL i Kina. Nu støtter han boykot af EM. Logisk, siger han

De Konservatives udenrigsordfører, Per Stig Møller, ser ingen modsætning mellem, at han nu opfordrer regeringen til at boykotte EM i Ukraine, når han selv som udenrigsminister i 2008 afviste en tilsvarende boykot af OL i Kina.

Dengang lød der krav fra Dansk Folkeparti, Enhedslisten og SF om, at den daværende VK-regering blev væk fra det kommunistiske regimes gigantiske reklamefremstød.

Det afviste Per Stig Møller og Venstres daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen dengang pure, men nu siger Per Stig Møller, at "man som minister eller folketingsmedlem ikke kan tage til Ukraine og overvære EM i fodbold officielt".

Går baglæns i Ukraine
Men logikken er tommetyk, fastslår Per Stig Møller:

Se også: EM-krise: Europæisk topchef tøver

- Kina er et land i bevægelse, i fremgang. I Ukraine går det derimod baglæns, lyder forklaringen fra Per Stig Møller.

Han tillægger det også betydning, at Tysklands kansler, Angela Merkel, har meldt ud, at hun vil boykotte EM-slutrunden, hvis ikke oppositionslederen Julia Timosjenko løslades fra fængsel inden da.

Se også: V vakler om EM boykot

- Merkel har kastet terningen, og nu må man vælge, om man er med hende og Timosjenko eller ej, siger Per Stig Møller.

Elbæk vil med
Også Venstres Søren Pind og Lykke Friis opfordrer nu den nuværende regering til at vende ryggen til EM.

I 2008 kritiserede Søren Pind ellers De Konservatives kulturminister Brian Mikkelsen, da han en kort overgang luftede tanken om at blive væk fra åbningsceremonien i Beijing.

Se også: Ukraine på vej mod EM-fiasko

Dansk Folkeparti - der opfordrede til sportsboykot i 2008 - maner nu til besindighed om EM.

Kulturminister Uffe Elbæk (R) forventer at deltage i EM-slutrunden. Udenrigsminister Villy Søvndal har foreløbig ingen kommentarer til sagen.

0 kommentarer
Vis kommentarer