Sørensen uenig med DBU

Landsholdets målmand er ikke enig i beslutningen om, at spillerne ikke må bruge sociale medier under EM

Lad os bruge twitter (Foto: Tariq Mikkel Khan9
Lad os bruge twitter (Foto: Tariq Mikkel Khan9

Tidligere på dagen meldte DBUs pressechef Lars Berendt ud, at spillerne, der er med til EM-slutrunden til sommer, ikke må være aktive på twitter under EM, men at spillerne skal begrænse deres 'statements' til de faste møder med medierne. Han fortalte, at det var en beslutning, som var taget i fællesskab med spillerne.

Twitter-forbuddet ærgrer landsholdets målmand Thomas Sørensen, og genkender ikke, at der skulle være tale om en fælles beslutning.

Se mere:

Se også: DBU forbyder EM-spillerne at bruge Twitter

- Hvis der slet ikke må siges noget, det ville være ærgerligt. Hvis man ikke kunne videregive en eller anden form for information om, hvad vi går og laver, uden at det selvfølgelig er taktik og så videre, som vi røber, siger Thomas Sørensen til sporten.tv2.dk, men erkender dog, at det i sidste ende ikke er spillerne, der sætter reglerne

- Det er trods alt overkommandoen, som sætter reglerne, så det er nok noget, vi skal have snakket igennem, når vi kommer dertil, siger Thomas Sørensen

Flere af landsholdets spillere er aktive på twitter, hvor Simon Kjær, Nicklas Bendtner, Christian Eriksen og altså også Thomas Sørensen bruger det sociale medie.

0 kommentarer
Vis kommentarer