Spansk triumfator forlænger

Verdensmesteren Vicente del Bosque forlænger med det spanske landshold

Triumfen var total for Spanien, da Holland blev besejret 1-0 i VM-finalen. (Foto: AP)
Triumfen var total for Spanien, da Holland blev besejret 1-0 i VM-finalen. (Foto: AP)

Det spanske landshold har også en træner efter EM-slutrunden i Polen og Ukraine.

Tirsdag bekræfter Vicente del Bosque, at han også efter slutrunden står i spidsen for de forsvarende verdens- og europamestre.

Se også: Fuldt hus mod Neymar og Co.

Overfor radio-stationen Onda Cero siger Del Bosque, at han har forlænget med det spanske fodboldforbund. Han vil dog ikke ind på længden af den nye kontrakt. Men der er sandsynligvis tale om en toårig forlængelse, så han kan forberede spanierne på forsvaret af VM-trofæet i Brasilien.

Del Bosque tog over, da Luis Aragonés stoppede efter EM-triumfen i Østrig og Schweiz.

Se også: Kronprinsen vil EM-juble med Bendtner

Han er i øvrigt ikke meget for at forholde sig til angrebssituationen på landsholdet. Her har Athletic Bilbaos Fernando Llorente været flyvende, mens David Villa først nu er på vej tilbage efter en operation i december. Endelig har Fernando Torres fået gang i karrieren igen i Chelsea.

Del Bosque understreger, at han først i sidste øjeblik vil træffe en beslutning om hvem der skal med til Polen og Ukraine.

0 kommentarer
Vis kommentarer