Gå til artikel om 1 sek
Gå til artikel

EM-kval på hemmelig kanal

Sølle 249.000 seere fulgte med på Canal 9, da landsholdet sidst optrådte på kanalen

Arhhhhh, nu har jeg taget parykken på, og så kan jeg ikke se kampen! (Foto: AP)
Arhhhhh, nu har jeg taget parykken på, og så kan jeg ikke se kampen! (Foto: AP)

Når det danske landshold fredag aften klokken 20.30 løber ind på GPS Stadium i Nicosia til must-win kampen mod Cypern, kommer mange danske tv-seere til at klikke forgæves på deres fjernbetjening for at finde tv-billeder fra kampen.

Cypern-Danmark vises nemlig på den fortsat temmelig hemmelige Canal 9, foruden på TV2's internetkanal Sputnik.

Se også:

Se også: Bendtner som anfører? Olsen snakker udenom

Sølle 249.000 seere fulgte med på Canal 9, da Danmark hentede en vigtig sejr på Island i juni. Men selvom DBU selvsagt gerne vil have flere seere til kampen på Cypern, er der ikke så meget at gøre ved det.

- DBU har ikke indflydelse på, hvilken dansk tv-station der køber retten til at transmittere vore landskampe på udebane. Tv-signalet fra udlandet ejes og sælges af modstanderforbundet, siger kommunikationschef Lars Berendt til ekstrabladet.dk.

- Èn af konsekvenserne af det store fodboldudbud på tv er, at der ind imellem er mindre kanaler, der køber rettighederne. Det er drøn-ærgerligt for dem, som ikke kan se kampene. Jeg går selv glip af en hel del Superliga-kampe i løbet af året, fordi jeg heller ikke har Canal 9 derhjemme, siger Berendt.

Vinder Danmark på Cypern, er vi sikre på gruppens 2. plads, foran Norge, hvorefter kampen mod Portugal skal afgøre, hvorvidt vi vinder gruppen eller skal håbe på at gå videre som en af de bedste gruppe 2'ere. Pointtab på Cypern gør det væsentligt vanskeligere for danskerne at komme til EM.

Se også:

Se også: Sådan kommer Danmark til EM

Tirsdagens hjemmekamp i Parken mod Portugal vises på TV2.

Se også:

Se også: Her er Olsens forsvars-kabale

kommentarer
Vis kommentarer
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen