Elbæk kræver forklaring fra DBU om forbud

Kulturministeren blander sig i DBU's beslutning om at forbyde landsholdsspillere at skrive på Twitter under EM

Bendtner og co. må ikke twitte under EM (Foto: Claus Bonnerup)
Bendtner og co. må ikke twitte under EM (Foto: Claus Bonnerup)

Kulturminister Uffe Elbæk (R) vil have en forklaring fra Dansk Boldspil Union, efter at organisationen har forbudt danske landsholdsspillere at skrive på Twitter og Facebook under EM i fodbold til sommer.

- Umiddelbart, når jeg hører det, er jeg meget uforstående over for det, siger ministeren og henviser til, at han kun kender sagen fra medierne.

Egentlig skal han blande sig uden om, hvad DBU gør. Alligevel siger han:

Læs også:

Se også: DBU forbyder EM-spillerne at bruge Twitter

- Formelt er der armslængde mellem mig som kulturminister og DBU som suveræn uafhængig sportsorganisation.

- Men alligevel har jeg da lyst til at sige til DBU, at jeg meget meget gerne vil have en forklaring på, hvorfor de har truffet denne beslutning, siger Elbæk.

Han siger, at man 'umiddelbart får man alle mulige forestillinger om knægtelse af ytringsfriheden og en fri dialog.'

Se mere:

Se også: Spillerdirektør: Underligt DBU-forbud

- Derfor forstår jeg slet ikke ikke den her beslutning, siger han.

Uffe Elbæk har ikke tænkt sig at rette direkte henvendelse til DBU.

- Jeg tror, at når jeg udtaler mig til Ritzau og andre medier, så skal beskeden nok nå frem til DBU, siger han.

Se også:

Se også: Sørensen uenig med DBU

Markante landsholdsspillere som Nicklas Bendtner, Simon Kjær og Christian Eriksen bruger jævnligt Twitter til at opdatere deres fans om deres gøren og laden, men det vil DBU's kommunikationschef Lars Berendt sætte en stopper for under slutrunden.

Han forklarer, at der er indgået en aftale om, at spillerne nøjes med at kommunikere med omverdenen på de officielle presseseancer.

- Der er så meget kommunikation under et EM, at vi begrænser tidspunkterne til møderne med medierne, siger Berendt til sporten.tv2.dk.

Læs mere:

Se også: V: Minister må skride ind mod DBU-forbud

Den aftale kender en af landsholdets mest erfarne spillere, Thomas Sørensen imidlertid ikke noget til. Den Twitter-aktive målmand siger til sporten.tv2.dk, at et forbud er unødvendigt.

- Hvis der slet ikke må siges noget, det ville være ærgerligt. Hvis man ikke kunne videregive en eller anden form for information om, hvad vi går og laver, uden at det selvfølgelig er taktik og så videre, som vi røber, siger Thomas Sørensen.

0 kommentarer
Vis kommentarer