DBU: Derfor står der Yurary på Poulsens trøje

Yussuf Poulsen har YURARY stående på sin trøje, men navnet Poulsen gør ham ikke ked af det

Yussuf Yurary Poulsen debuterede i lørdags på A-landsholdet
Yussuf Yurary Poulsen debuterede i lørdags på A-landsholdet

I Danmark har han i mange år været kendt som Yussuf Poulsen, men da den 20-årige offensivspiller i lørdags fik debut på A-landsholdet, der var det med mellemnavnet YURARY på trøjen.

Se også: Ronaldo-dræber droppet: Sådan skal Olsen stille op

- Vi har tidligt i Yussufs karriere på U-landsholdene spurgt ham, hvilket navn vi skulle have på trøjen, og der har han valgt Yurary, siger DBU's pressechef Jacob Wadland til Ekstra Bladet.

- Jeg spurgte ham så igen så sent som i forgårs, og han bruger selv begge navne. I hans selvforståelse hedder han begge dele, siger Wadland.

Se også: Test dig selv: Hvilken landsholdsspiller er du?

Se også: Test dig selv: Hvilken landsholdsspiller er du?

- Det er ikke DBU, der har sanktioneret. Det er i lige så høj grad spillervalgt, siger Wadland.

I DBU's officielle landskampsdatabase hedder han også Yurary, mens han i kampreferater hedder Poulsen.

- Vi har i den skrivende kommunikation besluttet at kalde ham Poulsen, fordi det er, hvad han har været kendt som i den store offentlighed, siger Wadland.

Se også: Danske Spil driller Lord Bendtner før EM-brag

- Han bliver ikke ked af det, når han bliver kaldt Poulsen, men nu har vi mange andre, der hedder Poulsen, og så er Yurary jo en god måde at skille sig lidt ud, selvom der ikke er så mange af, der minder om ham, siger Wadland med et smil.

DBU melder, at man i de kommende dage måske vil lave en sammenkøring, så man på kalder offensivspilleren det samme i database og referat.

Yussuf Yurary Poulsen har sit mellemnavn efter sin far fra Tanzania, mens efternavnet er fra hans danske mor.  I aften ventes han at starte på bænken i braget mod Portugal.

Se herunder, hvordan Yussuf Yurary Poulsens tyske pokaldrøm gik op i røg:

kommentarer
Vis kommentarer
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen