'Biutiful' er rystende god

En af årets bedste film: Javier Bardem leverer en pragtpræstation som samvittighedsfuld menneskehandler

Uxbal (Javier Bardem) skal dø og prøver efter bedste evne at sikre sine børn mod den fattigdom, der omgiver dem. (Foto: Nordisk Film)
Uxbal (Javier Bardem) skal dø og prøver efter bedste evne at sikre sine børn mod den fattigdom, der omgiver dem. (Foto: Nordisk Film)

Biutiful Instr.: Alejandro González Iñárritu. Medv.: Javier Bardem, Maricel Álvarez, Eduard Fernández, Diaryatou Daff m.fl. 138 min. Premiere i syv biografer

Sidst Javier Bardem var i Barcelona - i hvert fald på film - var i Woody Allens ’Vicky Cristina Barcelona’ fra 2008. Men der er meget langt fra Allens postkortidyl til den version af den catalanske hovedstad, som vi møder i mexicaneren Alejandro González Iñárritus fjerde film ’Biutiful’. Heller ikke på det plan er stavefejlen tilfældig.

Iñárritu har tidligere gjort det i flettefilm som ’Love Is a Bitch’, ’21 Grams’ og ’Babel’, men fokuserer her på én figur i en lineær skæbnefortælling.

Et ordentligt menneske
Uxbal (Javier Bardem) bor i Barcelonas trøstesløse forstad Santa Coloma, hvor han hutler sig igennem som formidler af illegal arbejdskraft, fortrinsvis af kinesisk eller afrikansk oprindelse. Han er manden, der formidler kontakten mellem de lokale entreprenører og de underbetalte arbejdere.

Det er måske ikke verdens mest beundringsværdige eller heltemodige job, men Uxbal er grundlæggende et ordentligt menneske, der prøver at skabe de mindst umulige rammer for de moderne slavearbejdere og betaler politiet for at vende det blinde øje til. Ingen af delene altid med lige stort held, kan vi godt røbe.

’Biutiful’ er et ubehageligt, overvældende og stærkt sansemættet blik (eminent filmet af Rodrigo Prieto) ind i en verden så udsigtsløs og håbløs, at det er svært at fatte. ’Bekvemmelighedsflygtninge’, min bare røv.

Vil sikre sine børn
Uden at tage eksplicit politisk stilling viser filmen os bare de meget barske realiteter. Så kan vi selv drage konklusionerne.

Men ’Biutiful’ er først og fremmest en film om en far.

Uxbal er enlig forsørger til to børn med en maniodepressiv ekskone på sidelinjen, og han får allerede i en af de første scener konstateret cancer. Uhelbredelig. Og et af filmens - og livets, er vi nok også nogle, der vil mene - store spørgsmål er, hvor langt man er villig til at gå for at sikre sine børn.

Slående billeder
’Biutiful’ rummer endvidere en metafysisk dimension, som måske ikke bidrager synderligt til hovedhistorien, men giver anledning til nogle slående billeder.

Og nej, det er ikke nogen hyggespreder. Men en rystende intens oplevelse, både på grund af indholdet, den virtuose udførelse samt ikke mindst Javier Bardems pragtpræstation i den altdominerende hovedrolle, der fuldt fortjent indbragte ham skuespilprisen i Cannes.

Utvivlsomt en af årets bedste film. Og så lige på falderebet.




0 kommentarer
Vis kommentarer