Rost filminstruktør leverer kæmpe skuffelse

Simon Stahos nye film 'Kærlighedens krigere' er ifølge Ekstra Bladets anmelder en meget skuffende oplevelse

Den meget talentfulde instruktør Simon Staho lader desværre publikum fuldstændig i stikken med 'Kærlighedens krigere'. (Foto: Camera Film)
Den meget talentfulde instruktør Simon Staho lader desværre publikum fuldstændig i stikken med 'Kærlighedens krigere'. (Foto: Camera Film)

'Kærlighedens krigere' Instr.: Simon Staho. Medv.: Josefin Ljungman, Shima Niavarani m.fl. 94 min. Premiere fredag 27. november

Simon Staho har med film som ’Dag og nat’, ’Bang Bang Orangutang’, ’Daisy Diamond’ og ’Himlens hjerte’ for længst markeret sig som en af de mest originale og kompromisløse, yngre danske instruktører.

Og når man går så konsekvent og undersøgende til værks, som det er tilfældet med Staho, skal der måske slås nogle skæve undervejs. I ’Kærlighedens krigere’ lykkes det i hvert fald Staho at presse ethvert tegn på liv ud af en ellers potentielt interessant historie. Formen overskygger simpelt hen indholdet på så markant vis, at enhver form for indlevelse nærmet umuliggøres.

Stiv og selvbevidst
Filmen er ifølge Staho selv ’en hyldest til den altopslugende, besættende kærlighed. Til kærligheden der kræver ofre, ar og skudsår. Til kærligheden der er skyld i mirakler og tragedier!’. Og så er det jo noget af et paradoks, at den fremstår så stiv, selvbevidst og passionsløs, at den egentlig virker mere gold end gribende.

I en række smukt filmede, men distraherende stiliserede tableauer i sort/hvid følger vi et ungt, lesbisk par, der bevæger sig gennem et svensk sommerlandskab for at stille den enes far til regnskab for incestuøse overgreb.

Der tales ikke meget, og når det endelig sker, er det i akavede teaterreplikker. De to unge skuespillere gør, hvad de kan, men lades gang på gang i stikken af både manuskript og instruktør. Man tror dem simpelt hen ikke over en dørtærskel.

Der er intet galt i at lave smalle og svære film, der kræver, at publikum selv gør en del af arbejdet, men helt bevidst at lukke dem ude på forhånd virker ikke som en holdbar strategi. Og ’Kærlighedens krigere’ fremstår desværre som et postulat fra ende til anden. En kæmpe skuffelse.

0 kommentarer
Vis kommentarer