Enden er nær - igen

’2012’ er en moderne og effektivt fortalt bibelhistorie med masser af ramasjang

John Cusack flyver i et lille fly sammen med sin familie gennem Los Angeles, hvor skyskraberne knækker som tændstikker under katastrofen. (Pr-foto)
John Cusack flyver i et lille fly sammen med sin familie gennem Los Angeles, hvor skyskraberne knækker som tændstikker under katastrofen. (Pr-foto)

'2012' Instr.: Roland Emmerich. Medvirk.: John Cusack, Amanda Peet, Chiwetel Ejiofor m.fl. 158 minutter. Premiere over hele landet.

Dommedag, Harmagedon, Ragnarok, Syndfloden, apokalypse, kataklysme – ja, vi mennesker har gjort os mange forestillinger om Jordens undergang. I dag er ’den globale opvarmning’ næsten også blevet synonym.

Men glem alt om CO2, vandmangel og klimaflygtninge. Det er ren julehygge i forhold til, hvad instruktøren Roland Emmerich udsætter menneskeheden for i ’2012’ i en fremtid, der er så nær, at den amerikanske præsident er sort.

Massehysteri
Han har ganske vist gjort det før i bl.a. ’The Day after Tomorrow’. Men denne gang har Emmerich taget skeen – og Bibelen – i den anden hånd og givet sig i kast med den måske ultimative katastrofe: soludbrud. Eksplosioner på solens overflade, der starter en kædereaktion på Jorden, som vil få hele kontinenter til at synke i havet.

Vi følger på den ene side den amerikanske præsidents godhjertede, geologiske rådgiver, Adrian Helmsley (Chiwetel Ejiofor).

Af frygt for massehysteri arbejder præsidenten og hans mænd i al hemmelighed sammen med en række udvalgte overhoveder fra hele verden på en plan, som skal sikre dele af menneskehedens overlevelse.

Samtidig følger vi den fraskilte forfatter Jackson Curtis (John Cusack), som under en tur med sine børn opdager, at der er noget rivravruskende galt, og indleder kampen for overlevelse.

En slidt historie
Endnu en gang viser Emmerich, at han om nogen mestrer special effects – og ’2012’ giver utvivlsomt ny mening til det gode, gamle råd om, at ’film skal ses i biografen’.

Desværre virker det også, som om det er computeren, der har frembragt historien med alt, hvad dertil hører af klicheer og forudsigelighed. Og lige så nyskabende, Emmerich er med sine billeder, lige så slidt er hans historie, Bibelreferencer og morale om, at vi mennesker må stå sammen.

Det har man heldigvis ikke så meget tid til at dvæle ved undervejs, så skynd dig i biografen – før ’2012’ bliver offer for den næste syndflod af filmpremierer.

0 kommentarer
Vis kommentarer