Rulleteksterne er det sjoveste ved elendig film

'Julefrokosten' er et forsøg af allerværste skuffe på at prakke os en folkekomedie på, som er lavet af dårlige råvarer

Mick Øgendahl, Dick Kaysø, Anne-Grethe Bjarup Riis, Søren Malling, Kim Bodnia og Janus Dissing Rathke på alt for slap line i 'Julefrokosten'. (Foto: FriDthjof Film)
Mick Øgendahl, Dick Kaysø, Anne-Grethe Bjarup Riis, Søren Malling, Kim Bodnia og Janus Dissing Rathke på alt for slap line i 'Julefrokosten'. (Foto: FriDthjof Film)

'Julefrokosten' Instr.: Rasmus Heide. Medvirk.: Mick Øgendahl, Anders W. Berthelsen, Søren Malling m.fl. 86 minutter. Premiere i hele landet.

Med ’Julefrokosten’ minder kvaliteten af dansk film efterhånden uhyggelig meget om kvaliteten af hakkekød i danske supermarkeder.

Humoren og replikkerne har for længst overskredet sidste salgsdato, manuskriptet er ompakket og skuespillerne kan ikke helt finde ud af, om de skal sige muh eller mæh.

Og af dårlige råvarer får man f.eks. dårlige frikadeller af den slags, som alligevel bliver revet væk til firmajulefrokoster, fordi folk ikke kræver bedre kvalitet.

Jeg tør næsten godt spå, at det samme kommer til at ske for billetterne til denne film – og dermed bliver endnu et nedslående eksempel på, hvad danskerne tager til takke med, når de skal hygge sig.

Vi skånes ikke for noget
Nuvel. Samme dag som den ambitiøse og ugifte Anders Bo bliver ansat hos bilfirmaet Mastodont, beordrer hans chef ham til at infiltrere den lille konkurrent Holgers Auto og stjæle deres kundekartotek.

Anders Bo bliver belejligt nok ansat hos Holgers Auto samme eftermiddag, og om aftenen er der søreme julefrokost for de ansatte. Hvor heldigt.

Chefen Holger har – ud over en sød datter (ja, gæt selv) – en række kulørte ansatte, som døjer med hver deres særheder og problemer. Og den slags har det jo med at dukke op til overfladen ved julefrokoster.

Og vi bliver ikke skånet for noget: numsebilleder på kopimaskinen, bræk i lårtykke stråler, nissepigestrip m.m.

Sjove fraklip til sidst
Det er omtrent lige så morsomt, elegant og forudsigeligt som resultatet af 10 snaps og 30 fadøl dagen derpå.

Den eneste, som har noget, der minder om værdighed tilbage efter denne julefrokost, er Søren Malling, der ejer alt det talent for at levere en – endda begrænset – morsom replik, som alle andre savner her. Han er stjernen – og stjernen i denne anmeldelse er hans.

Om filmen bliver sjovere at se, hvis man selv har været til julefrokost lige inden og indtaget førnævnte drikkevarer, skal jeg ikke kunne sige – men nu er du advaret. Begge dele er helt og aldeles på eget ansvar.

P.S. Jo, rulleteksterne, der byder på fraklip, er faktisk meget sjove.
0 kommentarer
Vis kommentarer