Frygtelig fantasiløs film

Man skal være tæt på at være hjernedød, hvis man ikke kan gætte alt, hvad der skal ske i 'Simon & Malou'

Dejan Cukic og Tuva Novotnyu som Simon og Malou gør, hvad de kan med det tynde grundlag. (Foto: Lars Høgsted)
Dejan Cukic og Tuva Novotnyu som Simon og Malou gør, hvad de kan med det tynde grundlag. (Foto: Lars Høgsted)

'Simon & Malou' Teknisk instr.: Theis Mølstrøm Christensen. Medv.: Tuva Novotny, Dejan Cukic, Mille Dinesen m. fl. 94 min. Premiere i 80 biografer

Hvis man skulle krydse Atlanten, men ved ombordstigningen fik en besked i stil med:

’Mine damer og herrer, vi har fyret kaptajnen, og han tog kompasset med, men vi ønsker Dem en behagelig overfart’, så ville man nok blive i land.

Gør hvad de kan
Det er noget i den stil, der er galt med denne film. Lasse Spang Olsen blev nemlig fyret som instruktør på ’Simon og Malou’ – efter optagelserne var færdige. Helt præcist hvad der skete, vil filmselskabet ikke ud med, men det er tydeligt at se, at der ikke har været nogen med et kunstnerisk kompas om bord til at sejle denne komedie i havn.

Og det er ærgerligt, for de medvirkende gør faktisk, hvad de kan.

Tror ikke egne øjne
Børnebogsforfatteren Simon (Dejan Cukic) kommer til at dele sin lejlighed med sin diametrale modsætning, planlægningsfetichisten og kontrolfreaken, Malou, der er advokat.

Simon drømmer om børn, men skyder tilsyneladende med løst krudt, mens Malou ligesom hendes svenske kæreste Stefan har viet sit liv til karrieren.

Men hvad mon så der sker?

Medmindre man er udstyret med en fantasi, der er så dårlig, at man opfylder hjernedødskriteriet, så har man allerede gættet ALT, hvad der skal ske i denne film.

Når man enkelte steder ikke gætter rigtigt, er det fordi, filmen dér er så konstrueret, at man ganske enkelt ikke tror sine egne øjne.

Gumpetung morale
Og selv om man undervejs må beundre de flotte luftfotos af København, et udmærket soundtrack og i øvrigt trække på smilebåndet ad navnlig Dejan Cukic, så hjælper det ikke på irritationen over, at figurerne er ubehjælpsomt karikerede og moralen gumpetung.

Og så er det hele i øvrigt pakket ind i ’product placement’ i en grad, der ligner en sag for Forbrugerombudsmanden.

Der er en grund til, at film har en instruktør, som kan sætte sit præg på den både under og efter optagelserne – også selv om den er så skabelonagtig som her.

Lasse Spang Olsen skal bare være rigtig glad for, at han alligevel ikke lægger navn til.
0 kommentarer
Vis kommentarer