The Spirit er årets første store flop

Frank Miller formår ikke at overføre Will Eisners tegneserie ’The Spirit’ til det store lærred. Resultatet er blevet tegneserieagtigt - i den negative betydning af ordet

Frank Millers version af 'The Spirit' er rig på effektjagende billeder, men fattig på stemning og substans. (Foto: Sony Pictures)
Frank Millers version af 'The Spirit' er rig på effektjagende billeder, men fattig på stemning og substans. (Foto: Sony Pictures)

The Spirit

Instr.: Frank Miller. Medv.: Gabriel Macht, Samuel L. Jackson, Scarlett Johansson, Eva Mendes, m.fl.

110 min. Premiere i 33 biografer.

På papiret lyder det måske som en lovende idé at lade tegneserie-ikonet Frank Miller (der i slutningen af 1986 stod bag genoplivningen af Batman med nyklassikeren ’The Dark Knight Returns’ m.fl.) stå for den længe ventede filmatisering af legenden Will Eisners (1917-2005) mindst lige så legendariske tegneserie-helt ’The Spirit’. Den så første gang dagens lys i en stribe amerikanske aviser i 1940.

Også fordi Miller tidligere med især ’Sin City’ og i nogen mindre grad med ’300’ har vist talent for at overføre tegnede striber til levende billeder med en ret overbevisende blanding af CGI-effekter og ’rigtige’ skuespillere. Men de tog selvfølgelig også begge udgangspunkt i universer, som Miller oprindelig selv havde skabt.

En dårlig parodi
’The Spirit’ er desværre endt som et livløst postulat af en film rig på manierede, effektjagende billeder, men fattig på noget, der bare minder om substans, stemning eller spænding.

Én ting er, at det er svært at genkende noget af Eisners karakteristiske tegnestil i Millers fortolkning, der med sin brug af sort-hvide kontraster tilsat blodrødt mest ligner en dårlig (selv)parodi på ’Sin City’. Noget andet er, at selve ånden i Eisners epokegørende univers også synes at være gået fuldstændig fløjten i alle computerprogrammeringerne.

’The Spirit’ er genfærdet af den myrdede betjent Denny Colt, der bor på en kirkegård og iført halvmaske bekæmper forbrydere om natten i Central City (læs New York), mens han har en uforløst romance kørende med politichefens datter, Ellen, og ellers gerne flirter til højre og venstre.

Anstrøg af socialrealisme
’The Spirit’ blev som regel fortalt i historier af syv siders varighed, som trods sine mange farver var stærkt inspireret af tidens filmiske noir-sprog tilsat et ikke ubetydeligt anstrøg af anklagende socialrealisme.

Ulideligt overspillet
Bortset fra nogle få ydre kendetegn og et sammenfald af figurer er det nu svært at genkende noget af Eisners verden hos Miller.

Spirits sorte makker, Ebony White, er – muligvis grundet politisk korrekthed – skrevet helt ud af historien.

Og ærkerivalen Octopus – der i serien aldrig viser sit ansigt – er frarøvet enhver gådefuldhed af en ulideligt overspillet Samuel L. Jackson.

Men det lykkes i det hele taget ikke nogen af skuespillerne (mindst af alt Gabriel Macht som The Spirit) at tilføre noget, der bare minder om liv til deres overkarikerede figurer, der her alle til hobe fremstår netop tegneserieagtige – i den negative betydning af ordet.

Har spillet i et tomrum
Det er simpelthen tydeligt, at hele filmens univers er skabt efterfølgende ved hjælp af computere, og Scarlett Johansson og kompagni har spillet i et stort tomrum. Hvorfor de forståeligt nok virker noget desorienterede.

Årets første, store flop. Brug hellere pengene på en dvd med ’Sin City’. Eller endnu bedre: Et album med Eisners fantastiske fortællinger.

kommentarer
Vis kommentarer
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen