Naboen fra helvede

Samuel L. Jackson leverer en suveræn præstation i 'Lakeview Terrace', skriver Ekstra Bladets anmelder

Samuel L. Jackson er manden, der ser rødt. Eller rettere sagt hvidt. Og han gør det fremragende. (Foto: Sony Pictures)
Samuel L. Jackson er manden, der ser rødt. Eller rettere sagt hvidt. Og han gør det fremragende. (Foto: Sony Pictures)

'Lakeview Terrace' Instr.: Neil LaBute. Medv.: Samuel L. Jackson, Patrick Wilson, Kerry Washington, Jay Hernandez m.fl. 106 min. Premiere i dag

Hvad kan være sikrere end at have en betjent som nabo, spørges der på plakaten til ’Lakeview Terrace’. Ja, når betjenten viser sig at være Abel Turner (Samuel L. Jackson), så er stort set alt andet mere sikkert. I hvert fald hvis man har den forkerte hudfarve. Som i dette tilfælde er hvid.

Chris (Patrick Wilson) og Lisa (Kerry Washington) har ellers lige købt deres første drømmehus i kvarteret Lakeview Terrace i de solbeskinnede californiske bjerge. Pool, smuk udsigt, masser af plads.

Det kan næsten ikke være bedre. Bortset fra, at han er hvid, og hun er sort. Og den kombination giver muligvis en del problemer i forhold til deres respektive familier (som man blandt andet får antydet i nogle kostelige scener mellem parret og Lisas far), men de er for intet at regne mod, hvad der venter dem i forhold til naboen fra helvede.

Tikkende bombe
Abel er ikke blot indebrændt efter konens død (hvilket hans to børn dagligt får at føle). Han er også dybt racistisk og i det hele taget en tikkende bombe, som bl.a. resulterer i, at han suspenderes fra sit politiarbejde. Men det giver ham blot endnu mere tid til at chikanere sine naboer i håbet om, at de flytter igen hurtigst muligt.

Det starter i det små med verbale stikpiller, som da han siger til Chris: ’Du kan lytte til hiphop hele natten, men du er stadig hvid, når du vågner i morgen.’ Men det eskalerer langsomt til decideret hærværk og det, der er værre.

Chris og Lisa, der er både, pæne, ordentlige mennesker prøver først med almindelig sund fornuft, men efterhånden som prøvelserne også begynder at tære på deres indbyrdes forhold, begynder især Chris’ borgerlige facade at krakelere.

’Lakeview Terrace’ giver sig god tid til at fortælle sin historie med en snigende ubehagelig stemning, der forstærkes minut for minut.

Og filmen fungerer både som thriller, psykologisk karakterstudie og socialpolitisk kommentar. Også fordi problemstillingen så at sige er vendt på hovedet. Det plejer jo at være de hvide, som er galt afmarcheret, når Hollywood tager fat på racespørgsmålet.

Underspillet uhygge
Men den helt store attraktion i ’Lakeview Terrace’ er Samuel L. Jackson, der leverer en af karrierens største præstationer som sociopaten Abel, der på et splitsekund kan skifte fra at være vennesæl til en ualmindelig ubehagelig stodder.

Desværre har Neil LaBute ikke kunnet nære sig for en alt for effektjagende slutning, der står i skarp kontrast til den underspillede uhygge, der er filmens klare styrke. Og som beklageligvis trækker en del ned på helhedsindtrykket.

0 kommentarer
Vis kommentarer