Sikken en sommer i Barcelona

Woody Allen balancerer igen elegant og veloplagt med de mange personer, forviklinger og velkendte temaer i 'Vicky Cristina Barcelona'

Scarlett Johansson, Penélope Cruz og Javier Bardem i en sjældent rolig stund i Woody Allens veloplagte 'Vicky Cristina Barcelona'. (Foto: Scanbox)
Scarlett Johansson, Penélope Cruz og Javier Bardem i en sjældent rolig stund i Woody Allens veloplagte 'Vicky Cristina Barcelona'. (Foto: Scanbox)

'Vicky Cristina Barcelona' Instr. Woddy Allen. Medv.: Scarlett Johansson, Penélope Cruz, Rebecca Hall, Javier Bardem, m.fl. 96 min. Premiere i 12 biografer

Efter tre film med London som afsæt er ærke-newyorkeren Woody Allen denne gang rykket til Barcelona, hvis pittoreske kulisser han får det optimale ud af. ’Vicky Cristina Barcelona’ er simpelthen en fornøjelse at se på. Men heldigvis også en fornøjelse at høre på. For som altid i Allens film tales der meget. Rigtig meget.

En meget stor del af Allens enorme produktion (dette er nummer 43 i rækken) er jo bygget op over det samme koncept: Nogle smukke, begavede mennesker ofte med et kunstnerisk temperament snakker om livet, døden, kunsten, kærligheden og ikke mindst sig selv, mens de befinder sig i smukke hjem, lækre restauranter og indbydende byscenarier.

Navlepilleri på et højt plan kan man vel godt kalde det, hvis man er lidt fræk. Som sikkert ville være ulideligt at se på, hvis det ikke lige var, fordi det meget ofte var både begavet og vittigt udført. Og det gælder såmænd også ’Vicky Cristina Barcelona’.

Et femkantsdrama
Vi følger veninderne Vicky (Rebecca Hall) og Cristina (Scarlett Johansson) på ferie i Barcelona. Her falder de begge mere eller mindre modvilligt for den charmerende bramfri maler Juan (Javier Bardem). Der er bare lige den yderligere hage ved det, at Vickys forlovede (Chris Messina) også ankommer til Barcelona. Og at Juan stadig er forelsket i sin mildest talt neurotiske ekskone, Maria Elena (Penélope Cruz i forrygende form).

Altså et femkantsdrama. Plus det løse. Måske ikke en af Allens mest dybsindige film, men den 74-årige instruktør balancerer igen elegant og veloplagt med de mange personer, forviklinger og velkendte temaer. Man er med andre ord i underholdende og intelligent selskab her.

0 kommentarer
Vis kommentarer