En kriger vender hjem

Annette K. Olesen har lavet endnu en film, der vil noget og lykkes med det meste

Finn Nielsen og Trine Dyrholm leverer begge store præstationer som far og datter med et mildest talt akavet, men ikke ukærligt forhold.  (Foto: Mike Kollöffel)
Finn Nielsen og Trine Dyrholm leverer begge store præstationer som far og datter med et mildest talt akavet, men ikke ukærligt forhold. (Foto: Mike Kollöffel)
Lille soldat
Instr.: Annette K. Olesen.
Medv.: Trine Dyrholm, Finn Nielsen, Lorna Brown, Rasmus Botoft, m.fl. 100 min.
Premiere i 16 biografer

Lotte (Trine Dyrholm) er vendt hjem fra krigen med alvorlige ar på sjælen. Præcis hvilken krig (Irak? Afghanistan?) eller hvad der har udløst traumerne, bliver aldrig specificeret.

Som oftest i Annette K. Olesens film forbliver svarene på de store spørgsmål hængende i luften.

Lotte prøver at få en ny tilværelse på benene med hjælp fra sin far (Finn Nielsen) – først i hans vognmandsforretning, men snart som chauffør/bodyguard i hans egentlige virksomhed, et escortbureau med speciale i illegale, nigerianske kvinder.

Flere niveauer
Hun begynder at knytte nogle anspændte bånd til luderen Lily (Lorna Brown), der er faderens kæreste. Og beslutter sig for at ’redde’ hende. Men hvem siger, at Lily ønsker at blive reddet?

Eller handler det snarere om Lottes egne problemer og projektioner? Igen giver Annette K. Olesen os ikke noget entydigt svar.

’Lille soldat’ opererer på flere niveauer. Med klart fokus på det personlige, men bestemt ikke uden politiske undertoner.

Underspillet og nuanceret
Annette K. Olesens metode eller formsprog er som altid nøgternt, nuanceret, nænsomt og underspillet – nogle gange så meget, at det næsten grænser til det selvudslettende.

Det opvejes dog til dels af nogle meget stærke skuespilpræstationer af især en meget usminket Trine Dyrholm og Finn Nielsen i en af sine alt for sjældne hovedroller. Han leverer simpelthen en pragtpræstation som den konfliktsky, velmenende skiderik af en far.

Min eneste anke mod ’Lille soldat’ er, at det indimellem virker, som om problemstillingerne/temaerne har været udgangspunktet frem for selve historien, og at den derfor bliver noget fortegnet i sine mod- og ligestillinger mellem eksempelvis den machoagtige, indelukkede, hvide Lotte og den nedringede, bramfri, sorte Lily.

Det ændrer dog ikke ved, at ’Lille soldat’ er en film, der vil noget og lykkes med meget af det. Og dem kan vi aldrig få for mange af.
0 kommentarer
Vis kommentarer