De uforsonlige

'Flammen og Citronen' er tankevækkende, underholdende og en fryd for øjet, skriver Ekstra Bladets begejstrede anmelder

Mads Mikkelsen og Thure Lindhardt er både respektindgydende og tvetydige som stikkerdræberne Citronen og Flammen. (Foto: Britta Krehl)
Mads Mikkelsen og Thure Lindhardt er både respektindgydende og tvetydige som stikkerdræberne Citronen og Flammen. (Foto: Britta Krehl)
'Flammen og Citronen' Instr.: Ole Christian Madsen. Medv.: Thure Lindhardt, Mads Mikkelsen, Stine Stengade, Peter Mygind m.fl. 130 min. Premiere i 71 biografer

– Der er ikke noget, der er retfærdigt eller uretfærdigt mere. Der er krig.

Således lyder en central replik i Ole Christian Madsens besættelsesdrama ’Flammen og Citronen’ om de to Holger Danske-modstandsfolk, Bent Faurschou-Hviid og Jørgen Haagen Schmidt, der begge omkom i oktober 1944.

Og det antyder jo unægtelig et lidt mere nuanceret eller gråmeleret billede, end den sort-hvide retorik der i mange år efter krigen var herskende omkring den danske kamp mod tyskerne under Anden Verdenskrig.

I de senere år er der dog heldigvis sket et grundigt og langtfra uafsluttet forsøg på at komme den reelle virkelighed nærmere, så også vi, der ikke var der selv, kan få nogle langt bedre forudsætninger for at forstå denne vigtige periode i dansk historie – og spejle os i den. Hvem har ikke spurgt sig selv, hvordan man ville have reageret i den situation?

Ikke hele sandheden
Og en af de mange kvaliteter ved ’Flammen og Citronen’ er netop, at den – uden at underkende sine hovedpersoners enorme mod og enestående indsats og betydning – ikke ønsker at levere et nationalt heltekvad.

Madsen og manuskriptforfatteren, Lars K. Andersen, har gennem de sidste otte år lavet et imponerende researcharbejde for at dykke ned i – og bag om – begivenhederne. Men de gør stadig meget ud af at pointere, at dette ikke er sandheden om dengang, men et drama frit baseret på faktiske historiske begivenheder fra besættelsestidens Danmark.

En fortolkning med andre ord. Anderledes kan det ikke være. Men det er jo heller ikke det samme som fri fantasi.

Det er en film om personer, der tog nogle radikale valg. Og som betalte prisen. Men også en film om moralbegreber, der bliver bøjet i kampens hede. Og om den stedse mere utydelige streg mellem godt og ondt, rigtig og forkert, fjende og ven.

Men den er samtidig også på det helt basale plan en drønspændende historie og et rigt facetteret psykologisk portræt – ikke blot af Flammen og Citronen, men også af de mange folk, de støder ind i på deres vej. Ikke mindst den gådefulde Ketty (Stine Stengade) og den spegede overlever Aksel Winther (Peter Mygind).

Og så er filmen ikke bleg for mere end at antyde, at Flammen og Citronens banemænd måske skal findes et godt stykke oppe i systemet.

Filmen er simpelt hen en fryd for øjet. Det rekordstore budget på 46 millioner kan heldigvis ses i hvert eneste billede. Der er kælet for detaljerne, så man indimellem nærmest føler, at man er til stede selv. Selv action-scenerne er niveauer over, hvad vi er vant til herhjemme.

Og så yder både Thure Lindhardt og Mads Mikkelsen nogle præstationer, som allerede nu godt kunne tyde på, at Bodil-statuetten næste år skal være et tvillingepar.

’Flammen og Citronen’ er ikke bare en dansk storfilm. Det er også en stor dansk film. Og langt det bedste, vi endnu har set om krigen herhjemme. Et must – simpelt hen.
kommentarer
Vis kommentarer
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen