Nu har DF stemt ja til Schengens åbne grænser

 

I går vedtog Folketinget aftalen om Europol. Samtlige partier – inkl. Dansk Folkeparti – stemte for. Aftaleteksten kan læses i sin helhed på Folketingets hjemmeside.

Punkt 5 (side 11) i aftalen er særlig interessant. Der står:

"Considering that Denmark implements fully in its national law, in accordance with Article 4 of Protocol 22, the Schengen acquis, and is therefore bound under international law by a number of EU law enforcement provisions, including the measures aimed at compensating the absence of internal border controls on persons within the Schengen area."

Aftalen slår med dette punkt fast, at Danmark ikke kan indføre permanent grænsekontrol, fordi Danmark er bundet af Schengen-samarbejdet.
DF har stemt ja til aftalen og har dermed også stemt ja til Schengens åbne grænser.

I 2014 skrev Kristian Thulesen Dahl følgende:

"Siden Danmark i 2001 tiltrådte Schengen-samarbejdet, der medførte åbne grænser, har vi måttet døje med voksende grænseoverskridende kriminalitet. For de åbne grænser har været og er en gave til kriminelle."

Nu har Thulesen Dahl og DF så stemt ja til Schengens åbne grænser, som er en gave til de kriminelle. DF burde selvfølgelig have stemt nej til den Europol-aftale og samtidig have forlangt, at Danmark skal helt ud af EU.
Men i stedet har DF stemt ja til aftalen og ja til Schengen.

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste i Nyheder
Følg Ekstra Bladet
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:David Attardo
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen