Magtfaktor: Pari Khadem

Hun sætter hår på ministre og folketingspolitikere. Pari Khadem er stylist og frisør med egen salon på Christiansborg

Pari Khadem sætter hår på Christiansborgpolitikerne. (Foto: Thomas Wilmann)
Pari Khadem sætter hår på Christiansborgpolitikerne. (Foto: Thomas Wilmann)

Hvor køber du din mad -og hvorfor?
Det er forskelligt. Om morgenen køber jeg for eksempel ind i Netto på Frederiksberg, inden jeg kører til Folketinget. Der kan jeg købe mange økologiske varer billigt.

Hvornår har nogen sidst taget røven på dig?
Det sker tit. En af mine kunder havde fået ordnet hår og købt nogle varer hos mig, og så ville hun overføre pengene til min konto. Men lige meget hvor meget, jeg ringer til hende, betaler hun ikke.

Hvordan er dit forhold til din bankrådgiver?
Jeg har et godt forhold til min rådgiver i Nordea. Jeg stoler på ham, for jeg føler mig fortabt selv.

Hvor mange kvadratmeter bor du på?
89 kvadratmeter. Mandag, tirsdag, onsdag, torsdag bor min kæreste og jeg i min lejlighed på Frederiksberg, og resten af ugen bor vi i hans parcelhus.

Hvor mange par sko har du?
Jeg har mange. Jeg bruger mine fødder meget og står meget op. Og så er jeg sådan en lille en, der gerne vil se højere ud, og det bruger jeg sko til.

Hvor ofte spiser du take-away?
Det er meget sjældent – og kun sushi. Det andet er simpelt en for ulækkert – man tager på af det. Sushi er lækkert, du bliver ikke tung i maven af det.

Hvem ser du som den største forbruger-magtfaktor i Danmark?
Reklamefolk. De laver nærmest psykologi på befolkningen. Jeg har set børn på 14 eller 16 år snakke om deres nye Gucci-bælte og Louis Vuitton-taske –det er helt vildt.

Hvad ville du ændre, hvis du var familie- og forbrugerminister?
Jeg ville opfordre folk til at investere i deres fremtid i stedet for at arbejde så meget. De skal købe nogle rejser i stedet for en Gucci-taske. De skal Jorden rundt og opleve andre lande, så de kan se, hvor godt vi har det i Danmark.

0 kommentarer
Vis kommentarer