Få rislende vand i haven

Leth viser dig, hvordan du laver vandkunst

For fire år siden var der her en jævnt kedelig parcelhushave. Laila og Kjell har omskabt den flade jord til et stykke af Japans berømte haver.
For fire år siden var der her en jævnt kedelig parcelhushave. Laila og Kjell har omskabt den flade jord til et stykke af Japans berømte haver.

Der er ikke noget, der kan få et stresset menneske til at slappe af, som lyden af vand. Vi kan jo ikke alle have havudsigt, så løsningen er rislende vand i vores egen have eller sågar på altanen.

I havecentrene landet over er der et kæmpe udvalg af såkaldte ’vandsten’. Det er som oftest en granitsten, der er boret et hul igennem, og ud af dette hul kommer vandet rislende i det tempo, man måtte ønske det. Til pumpen medfølger der et udvalg af dyser, der kan give stille, flydende vand, små bølger eller springvand i forskellige størrelser.

Og det er Leth at få vand i haven. Du graver et hul eller bruger en krukke, hvis det er altanen. I hullet placeres et kar. I karret lægges den medfølgende pumpe, og slangen fra pumpen føres igennem låget sammen med el-ledningen. Oven på låget stilles stenskulpturen, vand fyldes i karret, og vupti – nu er du indehaver af et stykke vandkunst.

Den japanske vandpost
En sjov detalje i haven er en japansk vandpost. Den er ganske enkel at lave. Systemet er det samme som med vandstenen. I dette tilfælde er det bare bambusstokke, som er vandkilden, men vandstenen er også med. Husk, at vandet ikke må plaske ned i stenen, det skal bare risle ganske stille. Rundt om vandstenen kan der så laves en kant af granitskærver, som kan symbolisere en lille sø.

Den ser sjov ud, og så er der også lidt historie i den. Tsukubaien, som den hedder i Japan, stod tidligere i alle japanske te-haver. Her kunne man så vaske sig, inden man gik ind til te-ceremonien med blandt andet grøn te, der blev pisket op på en ganske speciel måde. Her kunne man så finde sin indre ro.

Fra kedelig parcelhushave til paradis
Hos Laila og Kjell, som bor nær Århus, kommer man ind i verden som emmer af ro og fred.

De har på fire år omdannet en jævnt kedelig parcelhushave til en japansk oase. Det hele begyndte med et lille havebassin og et par fisk. Nu fire år efter er den 300 kvadratmeter store have en tro kopi af japansk havekunst. Her er der ikke gået på kompromis med noget. Enten skal det være rigtigt, eller også skal det ikke være. Den indstilling kan jeg kun være enig i.

Laila og Kjells have må mane til besindighed for kommende haveejere. Det kan let gå galt, men på den positive måde. Passer man ikke på, skal der arbejdes i alle fritimer i fire år. Hvad prisen angår, turde jeg slet ikke spørge om det, og jeg kan være i tvivl om, hvorvidt de selv ved det. Men det, der tæller, er den fantastiske oase, de har skabt ud af en kedelig plan græsplæne. Og så er der for øvrigt også nogle rigtig søde fisk i deres koi-dam.

1 af 6 Grav et hul, som svarer til størrelsen af det kar, du vil bruge. Karret er tilbehør, så du kan få det i den størrelse, du vil. Brug den opgravede jord til at skabe en forhøjning et sted i haven. Det giver perspektiv. Ledningen lægges i græsplænen ved at lave en rille med spaden. Du skal et halvt spadestik ned for at være sikker på ikke at komme til at gøre skade, når plænen skal klippes.
2 af 6 Karret placeres, og pumpen sættes løst ned i karret. Ledningen og slangen fra pumpen trækkes igennem det tilhørende låg. Vandslangen føres igennem.
3 af 6 Vandslangen føres igennem granitskulpturen, som så anbringes på låget. Slebne sorte granitsten lægges rundt om skulpturen for at skjule karrets låg, og for at man får en fornemmelse af, at granitten vokser op af jorden.
4 af 6 Karret er fyldt med vand, der er sat el til cirkulationspumpen, og vi er klar til at starte pumpen. Efter en halv times arbejde havde vi gravet ud, monteret pumpen, sat skulpturen op og gjort rent efter os.
5 af 6 Her i de 44.000 liter vand trives deres koikarper i de mest perfekte omgivelser.
6 af 6 For fire år siden var der her en jævnt kedelig parcelhushave. Laila og Kjell har omskabt den flade jord til et stykke af Japans berømte haver.
kommentarer
Vis kommentarer
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna Cecilia Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen