Danmarks billigste mobilsnak

Nyt mobilselskab banker konkurrenterne i kup!s pristjek af taletid

Bibob banker de andre mobilselskaber. (Foto: Colourbox)
Bibob banker de andre mobilselskaber. (Foto: Colourbox)

kup! kan i dag afsløre, at Danmarks billigste mobilselskab hedder Bibob.

Sammen med hjemmesiden Telepristjek.dk har vi lavet et omfattende pristjek af den danske mobilbranche. Og for næsten 70 procent af mobilkunderne vil det være en fordel at skifte til det helt nye selskab, som ventes at starte en veritabel priskrig på det danske telemarked. I forhold til andre billigselskaber som Telmore, CBB og Tele2 er der op til 800 kroner at spare om året på mobilregningen.

Meget billigere
Bibobs strategi er enkel: Man betaler en øre pr. sekund, man taler, og den forkætrede opkaldsafgift på mellem 25 og 50 øre er væk. Det er den afgift, du i dag betaler for overhovedet at trykke et nummer på mobilen.

– Bibob har markedets mest enkle prissætning og gør det simpelt for forbrugeren. Du bliver kun opkrævet penge, for lige præcis det antal sekunder du taler, siger teleanalytiker John Strand fra Strand Consult.

Og det gør man ikke hos de andre mobilselskaber. Her er der betaling pr. påbegyndt minut plus en opkaldsafgift. Således praler Telmore af, at kunden kan tale for kun 45 øre i minuttet – det er 15 øre billigere end Bibob, som tager 60 øre.

Men hos Telmore vil et 20 sekunders opkald koste 95 øre på grund af opkaldsafgift på 50 øre og så 45 øre oveni, fordi der bliver rundet op, hver gang du begynder på et nyt minuts taletid. Hos Bibob vil samme opkald koste 20 øre.

Enkle priser
– De andre mobilselskaber gør deres priser unødigt komplicerede, så kunderne ikke ved, hvad de skal betale. Og med opkaldsafgifterne forhøjer selskaberne kunstigt minutpriserne, siger John Strand.

For at komme Bibob i forkøbet har M1 og et par mobilselskaber også afskaffet opkaldsafgifterne.

– Men det er stadig ikke lige så enkle priser som Bibob. De har stadig en prisstruktur, som gør det superindviklet for kunderne at gennemskue, hvad de egentlig skal betale, siger han.

Se hele pristjekket her og tjek selv hvad din mobil koster på TelePrisTjek.dk

0 kommentarer
Vis kommentarer
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Jesper Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen