#Hey: Du snitter forhud, jeg klipper bare barnets øjenlåg af

Thomas, Louise og Casper skiftes til at skrive blog i Ekstra Bladet og på ekstrabladet.dk - her er det fjerde #Hey-blogindlæg

Lige nu er verden præget af megen snak om antisemitisme og afstanden mellem jøder og muslimer. Jeg læste bl.a. et debatindlæg i Politiken, hvor der stod, at tonen i omskærings-debatten er med til at puste liv i antisemitismen. Men omskæring er jo én af de ting, som jødedommen og islam har tilfælles, så lige dét kan umuligt være muslimernes skyld. Og det er da et positivt twist. For intet er smukkere end at se to dødsfjender stå sammen i kampen mod den fælles fjende. I dette tilfælde er fjenden små drengebørns forhud. Og almindelig sund fornuft.

Lige på omskærings-området har nogle religiøse mennesker et frikort, som andre ikke har. Hvis forældre tæver deres barn, så kommer kommunen og fjerner det. Hvis religiøse forældre får skåret et stykke af barnet af, så er der ingen alarm. Det er en tradition. Og barnet tager jo ikke skade af det. Hvis man altså ser bort fra ting som muligheden for akutte blødninger, infektioner og et ødelagt sexliv. Men det betyder ikke noget, for Gud er awesome.

Folk snakker tit om forfærdelige ting, som terrorister og terrorstater gør i en religions navn.

Islamistiske grupper, der angriber almindelige muslimer, vestlige mål og jøder. Israel, der er nogle pikhoveder over for palæstinenserne. Alt sammen fordi deres gud fortæller dem røverhistorier. Omskæring er til gengæld ret mainstream. Hvis religion var musik, så ville omskæring være Rasmus Seebach; noget, som mange dyrker, men som i bund og grund er helt forfærdeligt og dybt unødvendigt.

Men jeg har tænkt over det, og måske skulle jeg prøve at lave min egen religion. Her er mine hellige regler: Man skal lytte til Joey Moes nyeste album hver dag (de moderate kan selvfølgelig nøjes med første og sidste vers af singlerne). Man skal se ‘Arvingerne’ hver søndag, og så skal alle børn have klippet øjenlågene af, så de altid kan se, hvor smuk en verden vi lever i.

Nu ved jeg godt, at min religion i skrivende stund kun er nogle få minutter gammel og derfor ikke er en ’voksen’ religion, men betyder det, at den er mindre værd? Er en baby-religion ikke stadig en religion med rettigheder og det hele? Og har vi ikke religionsfrihed i Danmark? Bør vi så ikke respektere min religion og lade mig klippe øjenlåg af børn? Nej, for det er idiotisk.

Jeg ved også godt, at det var ekstremt antisemitisk af mig at påpege, at det er lidt sært at skære i raske børn, fordi man har opfundet en gud, der mener, at det virker som et spændende projekt. Det er nok bare mig, der er en kedelig nazist. Selvfølgelig skal vi ikke tage mere hensyn til levende børn end til fiktive guder. Hvad tænker jeg dog på?

Måske skal vi bare se gennem fingre med det og lade folk skære i børn, fordi en usynlig magt åbenbart tænder på den slags. Men det siger altså en del om charmen ved religion, når en af de få ting, som jøder og muslimer kan blive enige om, er, at det er okay at skære i små drenges pikke.

Hey - 17. feb. 2015 - kl. 13:36 Så ka’ vi lære det!

 

90 kommentarer
Vis kommentarer